Irak

Flygtningelejre i Irak lukkes

I Irak bliver flere lejre for internt fordrevne i disse dage lukket. Det betyder store risici for omkring 240.000 mennesker, fordi ekstremt sårbare familier bliver tvunget til at vende tilbage til et hjem, der er ødelagt efter mange års krig og konflikt - hvis der da overhovedet er et hjem at vende tilbage til.

Mere end tre år efter sejren over terrorbevægelsen Islamisk Stat kan flere end 1,2 millioner mennesker i Irak stadig ikke vende tilbage til deres hjem og lever som internt fordrevne. Omkring 240.000 af dem lever ifølge FNs Internationale Migrationsorganisation, IOM, i lejre for internt fordrevne.

De, der bor i lejre, har ekstraordinært store forhindringer med at vende hjem. Det kan for eksempel være, at deres huse er ødelagte eller blevet mineret med sprængstoffer; at de har forringet adgang til helt basale serviceydelser som vand og sundhedsydelser i det område, de vender tilbage til; eller det kan være trusler mod deres levebrød eller ligefrem mod deres sikkerhed, fordi de beskyldes for at støtte Islamisk Stat eller for at stå på den forkerte side i en lokal konflikt.

Spontane lejrlukninger

Ikke desto mindre har regeringen i Irak i Oktober 2020 meddelt, at den vil begynde at lukke lejre for internt fordrevne over hele landet.

Flere end 27.000 har forladt de 10 lejre, som indtil videre er blevet lukket. Familier, som i forvejen er meget sårbare, bliver tvunget til at vende tilbage til områder, hvor der er stærkt begrænset adgang til vand, mad, elektricitet og sundhedsydelser.

Da de ikke har mulighed for at finde et hjem, bliver mange familier tvunget til at bo i telte, overfyldte og uformelle lejre eller i ødelagte bygninger - midt om vinteren og under en  pandemi.

En fortælling om at blive tvunget til at vende hjem

Ahmed er 45 år og kommer fra en lille landsby i Ninewa-området i det nordlige Irak. Sammen med sin familie var han tvunget til at forlade sit hjem, efter Islamisk Stat invaderede deres landsby tilbage i 2014.

"Da Islamisk Stat kom, og krigen begyndte, var vi tvunget til at tage til Mosul. Vi blev i Mosul i tre år, men da den irakiske hær nærmede sig, forhindrede Islamisk Stat alle familier i at forlade byen. Jeg så med mine egne øjne, at to familier forsøgte at flygte ud af Mosul - Islamisk Stat dræbte dem alle for øjnene af os. Vi forsøgte at flygte fra Mosul i ly af natten, men de så os og skød efter os. Vi var tvunget til at vende tilbage til vores hjem og blive i Mosul under krigen, mens bomberne faldt om ørerne på os. Da den irakiske hær ankom til byen, tog de os med til Hammam Al Alil-lejren."

Ahmed og hans familie blev i lejren i mere end to år. Da regeringen meddelte, at den ville lukke lejren i november 2020, var Ahmed og hans familie tvunget til at forlade den og vende tilbage - blot at vende tilbage til deres hjem og inse, at det var fuldkommen ødelagt.

"Vi begyndte at vende tilbage i biler og busser. Bilerne kørte os ikke hele vejen tilbage til vores landsby, men til en by i nærheden. Vi ankom klokken ti om aftenen, og de efterlod os ved vejkanten med alle vores ting, og sagde at vi skulle betale for at få kørt vores ting hele vejen til landsbyen."

"Tag over hovedet er det vigtigste"

Efter at være blevet tvunget til at forlade lejren, rejste Ahmed et telt ved siden af sit ødelagt hus, hvor jorden stadig var overstrøet med patronhylstre fra konflikten med Islamisk Stat. Her bor han i dag med sin familie. Et af hans børn har alvorlige indlæringsvanskeligheder, og et andet har en medfødt hjertesygdom.

"Vi mangler alt. Vi har intet andet end de ting, vi kunne få med os fra lejren. Vi har ikke noget hus, og vi må sidde på den bare jord. Vi har ikke engang vand, brød og tøj til vores børn. Vi er afhængige af, at andre mennesker kommer med brød til os. Jeg har en søn og en datter, der er syge og har brug for lægehjælp. Men husly er det vigtigste. Vores landsby ligger i en dal, så når det regner om vinteren, bliver området oversvømmet, og vi har kun telte til at skærme os for vind og vejr. Vi er meget bange.

Om natten sover vi i vores nabos hus, for når det regner, bliver teltet oversvømmet. Vi bor 43 mennesker i bare to rum. Det er ikke plads nok. Nogle af os sover udenfor, selv om det er koldt. Hvis du kommer om natten, vil du se, at det ligner et hospital - der ligger mennesker og sover over det hele."

I takt med, at lejrene lukker - hurtigt og med kort varsel til familierne - står mange uden mulighed for at vende tilbage overhovedet. 45 procent af dem, der er blevet spurgt af IOM, siger, at de ikke kan vende tilbage til de områder, de kommer fra, og da slet ikke til deres hjem. Efter at have levet på flugt i årevis, er disse familier nu tvunget ud i fordrivelse for anden eller tredje gang.

Vi er der

DRC Dansk Flygtningehjælp har hold på jorden, som yder kritisk, livreddende nødhjælp til de familier, der bliver påvirket af lejrlukningerne inklusiv midlertidigt husly og materiale til at skærme telte mod vind og vejr.

Vores kollegaer på jorden arbejder tæt sammen med andre aktører om løbende at overvåge og vurdere situationen, og vores juridiske team hjælper internt fordrevne med at få adgang til den dokumentation, de skal bruge for at få adgang til offentlig støtte og for, at deres børn igen kan få mulighed for at gå i skole.

Der må handles nu

Men i takt med, at flere og flere lejre i Irak bliver lukket, er de 240.000 mennesker, der bor i lejrene, og de 27.000, der allerede har forladt dem, i akut livsfare.

Internt fordrevne mennesker, der bor i telte og ødelagte shelters uden den nødvendige adgang til basale ydelser, har brug for akut støtte, og humanitære organisationer og den irakiske regering er nødt til at samarbejde tæt for at beskytte de sårbare familier, der stadig bor i lejrene.

Det er magtpåliggende, at humanitære organisationer og den irakiske regering handler her og nu for at beskytte de sårbare familier, der er i risikozonen.

 

DRC Dansk Flygtningehjælp har været til stede i Irak siden 2003.