'Grøn’ tilgang skal sikre en bæredygtig fremtid for flygtninge og værtssamfund
Klimaforandringer og ødelæggelse af naturressourcer fordriver flere og flere mennesker. For at hjælpe flygtninge, internt fordrevne og dem, der strandet i ubeboelige områder, skal vi gøre vores arbejde grønnere og tænke og designe bæredygtigt.
Klima- og miljøforandringer har reformeret den humanitære sektor. Mere og mere peger på klimaforandringer som en af de vigtigste årsager til intern fordrivelse, og konsekvenserne for de områder, der rammes, er alvorlige.
Stigende temperaturer påvirker landbruget, højere vandstande vil sandsynligvis få alvorlige konsekvenser for små østater og kystsamfund, og ekstreme vejrforhold som tørke og oversvømmelser bidrager til mindre fødevaresikkerhed og flere konflikter.
Klima- og miljøforandringer mangedobler truslen
I 2019 meldte Center for Overvågning af Intern Fordrivelse om 33,4 millioner nye interne fordrivelser, hvoraf 24,9 millioner mennesker flygtede fra naturkatastrofer. Selvom katastroferne ikke nødvendigvis kan knyttes direkte til klimaforandringer, gør et ændret klima og en ødelagt natur leveforholdene endnu dårligere for flygtninge og fordrevne.
Tallene er foruroligende, og konsekvenserne af klimaforandringer kan ikke isoleres i et enkelt samfund eller land.
“Det mangedobler truslen og øger uligheden og sårbarhed,” sagde Dr. Caroline Zickgraf under DRC Dansk Flygtningehjælps første globale event om klima- og miljøforandringer og fordrivelse.
Konsekvenserne af klimaforandringer er nemlig ulige fordelt mellem verdens lande. Og de lande, der er hårdest ramt, kæmper i forvejen med sociale, politiske, miljømæssige, økonomiske eller demografiske problemer. Det er ofte de samme lande, som bliver først ramt, når folk fordrives. Alle disse udfordringer bliver forstærket af klimaforandringer, som gør livet sværere for såvel internt fordrevne og flygtninge som værtssamfund og især kvinder og piger.
Den humanitære sektor skal tænke grønt
Klima- og miljøforandringernes konsekvenser for fordrevne og værtssamfund kan ikke bare eskalere igangværende konflikter om naturressourcer. De risikerer også at skabe nye konflikter, når folks levebrød forsvinder, leveforholdene bliver værre og menneskerne mere udsatte.
Derfor er det vigtigt at tænke grønt, både når det kommer til nødhjælp og længerevarende humanitære indsatser, for at beskytte og støtte fordrevne og værtssamfund. DRC Dansk Flygtningehjælp arbejder derfor for at styrke og udbrede vores arbejde for at nå ud til dem, der er ramt af klima- og miljøforandringer.
Vi samarbejder med lokalsamfund og eksperter for at tænke bæredygtighed og cirkulær økonomi ind i arbejdet allerede i planlægningsfasen, uanset om det drejer sig om nødhjælp eller et længerevarende humanitært projekt.
Vi samarbejder med lokalsamfund og lokale interessenter, og vi arbejder bevidst med at reducere vores klimaaftryk gennem relevante miljøpolicies.
Noget af det arbejde, vi laver i krisesituationer, kan vise sig at være langsigtede fejltagelser. Det er når krisen rammer, at vi er nødt til også at fokusere på genopbygning. Helt ned til, hvordan vi fremskaffer materialer.
Natalie Topa, DRC's regionale regionale koordinator for resiliens og levevilkår i Østafrika
Resilient Colline-projektet – et godt eksempel
I arbejdet med at tackle klimaforandringer og de medfølgende udfordringer fokuserer DRC Dansk Flygtningehjælp på at arbejde med naturen og genetablere naturlige økosystemer. Resilient Colline-projektet i Burundi er et godt eksempel på, hvordan arbejdet hjælper internt fordrevne, hjemvendte flygtninge og værtssamfund.
Ved at efterligne landskabets naturlige økosystem og vandløb samarbejdede DRC’s eksperter med lokalsamfund, lærte af dem og oplærte dem i at bruge permakultur-baseret design og landskabets naturlige form og struktur til at opsamle vand og give næring tilbage til jorden.
På den måde afhjælper vi både tørke og oversvømmelse, jorden bliver re-hydreret, og destruktive vandmasser bliver til produktive kanaler.
Vi forvandler ødelæggelse til produktion og bruger ekstreme oversvømmelser til at producere mad.
Natalie Topa, DRC's regionale regionale koordinator for resiliens og levevilkår i Østafrika
Ved at arbejde med fokus på genopbygning får lokalsamfundet også mere stabil adgang til fødevarer gennem hele året og forebygger ødelæggelser under tørke og regntid. Brugen af bæredygtigt design gør samfundene selvforsørgende og cirkulære og baner vejen for en bedre fremtid uden mangel på vand.
Genopbygning af Colline-bakken
DRC’s klimaarbejde
I arbejdet med at hjælpe internt fordrevne og flygtninge er det nødvendigt at imødegå konsekvenserne af klima- og miljøforandringer. DRC Dansk Flygtningehjælp samarbejder med lokalsamfund, lokale myndigheder, tekniske eksperter, akademikere, den private sektor og andre aktører for konstant at forbedre vores arbejde med klima- og miljøforandringer in mente.
Bæredygtig tilgang sikrer en grønnere fremtid
Vores arbejde med bæredygtighed og genopbygning hviler på tre grundpiller:
- Tænk langvarigt, bæredygtigt design ind i alt nødhjælpsarbejde.
- Indarbejd bæredygtige løsninger så lokalsamfund er forberedt på ekstremt vejr og klimakatastrofer gennem frugtbare fødevare- og indtægtskilder.
- Genetablér lokale agro-økosystemer for at genopbygge landskaber, der er nødvendige for samfund, indtægter og den lokale natur, på en måde der forebygger fordrivelse.
Disse grundpiller understøtter den måde, vi arbejder på i samfund og økonomier, der er ramt af klimaforandringer og ødelæggelser af miljøet. Vores mål er at gøre disse samfund modstandsdygtige over for klimaforandringer og i stand til selvstændigt at håndtere katastrofer forårsagede af ændringer i klimaet eller naturen, f.eks. oversvømmelser og tørke. På den måde baner vi vej for en grønnere og mere selvforsynende fremtid for mennesker, der er ramt af klimaforandringer.