Bosnien-Hercegovina

Bosnien: Familier ved EU’s grænse har desperat brug for hjælp

Et stigende antal børnefamilier søger tilflugt i bjerge og skovområder i Bosnien-Hercegovina. Både børn og forældre er mærket af traumer, sygdom og fysiske skader – og lige nu mangler de akut mad, lægehjælp og varme for at klare sig igennem vinteren.

De er flygtet fra krigshærgede og fattigdomsramte lande som Afghanistan, Irak og Bangladesh. I søgen efter sikkerhed og tryghed for deres børn befinder tusindvis af familier sig nu i Bosnien-Hercegovina - naboland til EU-landet Kroatien, hvor mange af dem bliver mødt med voldelige og ydmygende overgreb i forsøget på at krydse grænsen.

Forslåede og traumatiserede er både familier og uledsagede børn blevet sendt tilbage til en tilværelse i forladte bygninger, medbragte telte eller under presenninger i skov- og bjergområderne op mod grænsen. Vinteren er begyndt at sætte ind, og nattefrosten er på vej.

Enlig afghansk mor i Bosnien: ”Vi mangler mad, tæpper og varmt tøj”

29-årige Zahra og hendes toårige søn er flygtet fra Taliban i Afghanistan. De kom til Bosnien-Hercegovina for to måneder siden og bor nu i en uformel teltlejr i Velika Kladusa, nær den kroatiske grænse.

"Vores liv her er svært. Der er mange mennesker i lejren, og der er meget dårlige betingelser for et normalt liv. Vi mangler mad, tæpper og varmt tøj. Vores børn ved ikke engang, hvordan frugt ser ud længere. DRC Dansk Flygtningehjælp har givet os lægehjælp og medicin. Dette er meget vigtigt for os, især for vores børn. Lige nu er det sværeste at vide, at det snart bliver rigtig koldt," fortæller Zahra.

Landechef: "Afgørende at nå ud med hjælp, inden frosten sætter ind"

DRC Dansk Flygtningehjælp er til stede i Bosnien-Hercegovina. Takket være stor støtte til vores arbejde i landet kan vores opsøgende feltarbejdere hver dag køre ud med nødhjælp i form af mad, vand, tæpper og vintertøj, ligesom vores lægefaglige medarbejdere yder behandling af sygdom, infektioner og skader.

Lille Barn I Telt DRC Medarbejder E Mail

Men i løbet af de seneste få måneder er et hidtil uset antal børnefamilier kommet til landet i søgen efter sikkerhed og tryghed for deres børn. En del af dem er afghanske familier, der er flygtet i forbindelse med Talibans magtovertagelse tidligere i år.

Alle forældre ved, hvor svært det er at have syge børn under normale forhold. Men så forestil dig, at de også er sultne og tørstige og fryser, og I bor i et fremmed land i et telt ude i skoven...

Sanja Dželalagić, opsøgende feltarbejder, DRC

”Mange af børnene er underernærede og syge. De har akut behov for både lægehjælp, mad og varme for at klare sig igennem vinteren," fortæller Hector Carpintero, landechef for DRC Bosnien-Hercegovina. Han understreger:

”Det er afgørende, at vi når ud med tilstrækkelig hjælp til børnene, inden frosten sætter ind – men som det er lige nu, har vi ikke ressourcer til at hjælpe dem alle gennem vinteren.”

Hjælp os med at oprette et opsøgende børneteam i Bosnien

Vintrene er hårde i Bosnien-Hercegovina. I Velika Kladusa, hvor mange af flygtningefamilierne bor, ligger dagtemperaturen i november på mellem syv og 11 grader, og nattetemperaturen når ned mod et par grader. I december og januar bliver det endnu koldere.

”Lige nu falder temperaturen drastisk, og omkring årsskiftet kan vi forvente frostgrader. Derfor arbejder vi hårdt på at opskalere vores indsats for børnefamilierne,” fortæller Hector Carpintero.

Den øgede antal familier gør det nødvendigt at oprette et særligt opsøgende børneteam med ressourcer og ekspertise til at varetage børnenes behov.

”Vi har akut brug for midler til at ansætte en børnespecialist og en nødhjælpsmedarbejder, der kan køre ud til familierne i skovene og bjergområderne og give lægehjælp, medicin, mad og varmt tøj, så familierne kan klare sig, og børnene kan overleve den kommende vinter,” forklarer Hector Carpintero.

Du kan hjælpe os med at oprette det særlige børneteam og samtidigt give livsvigtig hjælp til forældre og børn på flugt fra krig: 

… Vi gør alt, hvad vi kan for familierne, men der er så mange, og det er umuligt at nå ud med tilstrækkelig hjælp til dem alle.

Sanja Dželalagić, opsøgende feltarbejder, DRC