Demokratiske Republik Congo

Et nyt liv efter vold og overgreb

Alene i første halvår af 2020 fandt ni massakrer sted i områderne Djugu og Mahagi i Ituri-provinsen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Foruden disse grusomhederne var området også udsat for gentagne angreb, baghold og plyndringer begået af bevæbnede grupper i områderne. Med støtte fra EU har DRC Dansk Flygtningehjælp hjulpet overleverne med at genopbygge deres liv.

For mange mennesker var 2020 året, hvor COVID-19-pandemien ændrede deres liv. Men for Sifa, Chantal og Maman Silué fra Ituri-provinsen i DR Congo var det også et år fuld af vold og dødelige konflikter.

Sifa er en ung pige, der drømmer om et normalt liv. For et år siden flygtede hun fra sit hjem, da væbnede grupper angreb hendes landsby, og hendes familie mistede alt. Hun bor nu hos en værtsfamilie, som hjælper hende med at skabe en ny hverdag. Gennem DRC Dansk Flygtningehjælp har hun fået psykologhjælp og støtte til at komme tilbage i skole, hvor hun har fået nye venner.

Vold giver ar på krop og sjæl

I Djugu-territoriet er sårene stadig dybe efter volden. Her har Chantal travlt med at tage sig af sin datters nyfødte baby, mens datteren prøver at komme sig over den voldtægt, der efterlod hende gravid, under flugten fra volden i Ituri-provinsen.

Chantals datters historie er ikke ualmindelig. Alene i 2020 støttede DRC Dansk Flygtningehjælp over 90 piger og kvinder, der blev voldtaget under lignende omstændigheder. På trods af de voldsomme begivenheder er der nemlig næsten intet fokus på de følelsesmæssige konsekvenser, voldtægter har haft – og fortsat har – for overleverne og deres samfund.

En personlig drivkraft

Maman Silué er projektleder hos DRC Dansk Flygtningehjælp og ansvarlig for implementeringen af det EU-finansierede arbejde for at hjælpe overleverne fra konflikten med at genopbygge et liv i værdighed med fornyet styrke og uafhængighed. Motivationen for hendes arbejde er dybt personlig:

“I mine unge dage blev jeg næsten voldtaget. Jeg var bange. Jeg ville droppe ud af skolen. Min far støttede mig, og gennem hele mit liv har jeg prøvet at forsvare mig selv. Nu vil jeg forsvare andre kvinder og piger,” siger hun.

Gennem projektet i DR Congo har DRC Dansk Flygtningehjælps medarbejdere hjulpet 400 mænd og kvinder og over 3000 børn, der har været udsat for traumatiske oplevelser.

Hjælpen er kommet i form af psykosocial støtte – gennem direkte interventioner, social interaktion eller børnevenlige områder – der er essentiel for at skabe et sikkert miljø, hvor overleverne kan komme sig, lege og tilgive.

Da jeg var ung, blev jeg næsten voldtaget. Jeg var bange. Jeg ville droppe ud af skolen. Min far støttede mig, og gennem hele mit liv har jeg prøvet at forsvare mig selv. Nu vil jeg forsvare andre kvinder og piger

Maman Silué, projektleder for DRC Dansk Flygtningehjælp i DR Congo.

Traumer der varer i generationer

Gennem vores arbejde i konfliktzoner verden over oplever DRC Dansk Flygtningehjælp ofte, hvordan manglende fokus på individers mentale helbred underminerer lokalsamfund.

Uden en seriøs indsats for at hele traumer blandt individer og samfund vil volden og dens konsekvenser fortsætte med at ødelægge livet for mennesker i flere generationer efter.

I Fataki i DR Congo møder Maman Silué hver dag mænd, kvinder og børn, som er traumatiserede af vold. Den psykosociale og økonomiske støtte, som DRC Dansk Flygtningehjælp tilbyder familier, hjælper dem i deres arbejde for at komme sig og genopbygge deres samfund.

For Maman Silué er hendes arbejde også en del af hendes passion. Hun har fire børnebørn, hvoraf tre er piger. At arbejde for pigers rettigheder og beskyttelse giver hende følelsen af også at gøre noget for sine børnebørn.

Sammen med DRC Dansk Flygtningehjælps medarbejdere og målgruppe arbejder Maman Silué også for at skabe opmærksomhed om kvinder og børns rettigheder.