Tyrkiet

Amani har fået et digitalt åndehul

Konflikt, flugt, et nyt hjem og nu også en global pandemi – alt dette har påvirket det mentale helbred hos både flygtninge og værtssamfund.

I dag forbinder man nok mest åndedrætsbesvær med COVID-19. Men at blive fanget i sit eget hjem under en global pandemi kan føles lige så kvælende, især for folk der allerede lever med mentale helbredsproblemer.

Da anden bølge af COVID-19 ramte Tyrkiet i slutningen af 2020, genindførte regeringen en række restriktioner for at stoppe smittespredningen. Men selvom isolation beskytter det fysiske helbred, kan den på samme tid påvirke folks psykiske helbred negativt.

Sådan var det for Amani. Hun er en alenemor fra Idlib i Syrien og flygtede sammen med sine børn, da hendes første mand døde i begyndelsen af krigen. Hun blev gift igen og skilt, og hun bor nu i Hatay i Tyrkiet med sine fire sønner.

Jeg ville have mine børn i sikkerhed.

Amani

“Der var øjeblikke, hvor jeg bare kunne bryde ud i gråd eller skrige af raseri,” fortæller hun og fortsætter:

“Jeg vidste ikke, hvad der var galt med mig. Hver gang jeg blev syg og havde svært ved at trække vejret, kunne lægerne ikke gøre noget. De sagde, det var et psykologisk problem. Jeg kunne ikke finde en løsning.”

Da Amani endelig fik et arbejde, var hun bange for folks fordomme. Men hun havde brug for jobbet for at tjene penge, og virkeligheden viste sig at være en helt anden.

Tyrkere var ikke, som jeg havde hørt. De sympatiserede med mig, fordi jeg er alenemor. De åbnede deres hjerter for mig og støttede mig i alt. De stod sammen med mig. Det vil jeg aldrig glemme.

Amani

Amani

Jeg opdagede, at der var andre, der var i samme situation som mig. Jeg indså, at jeg ikke var alene.”

Efter stresskurserne deltog Amani også i DRC Dansk Flygtningehjælps drop-in-sessioner, der er finansieret af det danske udviklingssamarbejde, Danida. Her talte de om forskellige emner som god søvn og alternativer til den traditonelle afstraffelse af børn.

“Sessionerne motiverede mig og fik mig til at føle, at jeg havde en vigtig opgave. Jeg stod op hver dag, og gjorde hvad jeg skulle for kunne koncentrere mig om møderne. Jeg elskede, at jeg kunne lære noget nyt, samtidig med at jeg var med mine børn, og spare tid og penge til transport,” siger hun.

Sessionerne blev en del af Amanis hverdag. Hun delte informationen med sine venner og opfordrede dem til også at deltage. Hun delte screenshots fra seminarerne for at diskutere emnerne med sine sønner og sin mor. Efterhånden blev hendes forhold til børnene bedre, og hun overtalte sin mor til også at være med på møderne. Amani planlægger nu at tilmelde sig en erhvervsuddannelse for at lære noget nyt og forbedre sine jobmuligheder.

“Disse sessioner åbnede et vindue for mig. De gav mig et åndehul, hvor jeg kunne give slip på alle mine bekymringer. Jeg arbejder hårdt på at finde et nyt job, og jeg ved, jeg aldrig er alene.”

Partnere

Læs mere om situationen i Syrien her