Konflikten i Syrien brød ud i marts 2011, da demonstranter over hele Mellemøsten og Nordafrika gik på gaderne under Det Arabiske Forår.
Blot to år senere, i marts 2013, var én million syrere allerede flygtet fra landet. Mange flere mennesker var tvunget fra hus og hjem, men blev i Syrien som internt fordrevne på flugt i deres eget land.
Ti års krig og konflikt er gået hårdt ud over den syriske civilbefolkning.
I slutningen af 2019 var over 6,6 millioner syrere flygtet ud af landet, og yderligere 6,7 millioner levede som internt fordrevne. Det vil sige, at det samlede antal fordrevne udgør over halvdelen af Syriens befolkning før konfliktens start. Over hele landet ligger byer i ruiner, og de fleste syriske flygtninge kan kun drømme om at vende tilbage til et liv i sikkerhed og værdighed.
I store dele af landet er der fortsat væbnet konflikt, og efterhånden som frontlinjerne flytter sig, bliver nye grupper af mænd, kvinder og børn - igen - nødt til at flygte.
De humanitære konsekvenser af ti års krig i Syrien er enorme. Folk har mistet deres hjem og indkomstgrundlag. Over 13 millioner mennesker har brug for humanitær støtte.
Størstedelen af de syriske flygtninge – 5,5 millioner mennesker – opholder sig i nabolande som Libanon, Jordan og Tyrkiet. Flygtningestrømmen og de langvarige ophold lægger også et stort pres på værtslandene.
Kilde: UNHCR
Livet for syriske flygtninge i nabolandene er ofte hårdt, både for de, som bor i byerne, og de som bor i flygtningelejre. Lejrene er overfyldte, og der er mangel på både ressourcer og indkomstmuligheder, da lejrene ofte ligger i barske og afsides ørkenområder.
Flygtninge i byerne har sine egne problemer. Selvom de teknisk set har adgang til byens ressourcer, har mange ikke arbejdstilladelse og risikerer at blive udnyttet, diskrimineret og ende i fattigdom.
De negative konsekvenser af den globale COVID-19-krise rammer ofte de mest udsatte hårdest. Det gælder også for syriske flygtninge, der mærker både de sociale, helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af pandemien.
Den begrænsede bevægelighed og økonomiske tilbagegang overalt i verden har gjort det sværere for syriske flygtninge at finde arbejde og blive selvforsørgende.
DRC Dansk Flygtningehjælp er en af de største NGO’er, der arbejder i Syrien i dag. Vi har arbejdet i landet siden 2008, og i 2012 øgede vi vores indsats som reaktion på den voksende krise. I dag hjælper vi flygtninge og fordrevne med at imødekomme de mest kritiske behov gennem humanitær bistand og fortalervirksomhed.
DRC arbejder for at hjælpe både det enkelte menneskes under og efter flugten samt de samfund, der er præget af konflikt eller er vært for flygtninge. Vi leverer nødhjælp og sikrer adgang til husly og beskyttelse både for de mennesker, der netop har måtte flygte, for dem, som har været fordrevne gennem længere tid samt for dem, som skal i gang med at genopbygge et nyt liv.
“Jeg har arbejdet i den humanitære sektor i over 20 lande, og jeg har aldrig set noget lignende.” Victor Velasco, landedirektør for DRC Dansk Flygtningehjælp i Syrien, fortæller om det spor af ødelæggelse, som ti års konflikt har sat på landet.
Syrere i Danmark arbejder hårdt for at opbygge 'et midlertidigt liv'. Men usikkerheden omkring fremtiden nager.
Som det eneste land i Europa har de danske myndigheder besluttet, at Damaskus er sikker nok til, at syriske flygtninge kan sendes tilbage dertil. I DRC Dansk Flygtningehjælp er vi uenige, og læser man rapporter om forholdene i Syrien, fremstår den danske vurdering uforståelig.
De forlod krigsramte Syrien, fandt et nyt hjem i Tyrkiet og arbejder for at skabe en bedre fremtid for deres familier. Mød Fatima, Mazen, Ibrahim og Issa.
Det er hårdt at genopbygge sit liv, når man har mistet næsten alt under flugten fra krig. 52-årige Aisha fortæller, hvordan hun er blevet selvforsørgende igen, og hvordan hun prøver at være et kvindeligt forbillede for hendes døtre.
33-årige Eedah er syrisk flygtning og alenemor med fire børn. Hun har lavet en skønhedssalon i en flygtningelejr i Jordan for både at kunne forsørge sine børn, og samtidig give andre kvinder en følelse af normal hverdag midt i unormal krisesituation.
Efter at have forladt alt i Syrien beretter tre flygtninge om deres kamp for overlevelse i Tyrkiet.