Aimée og Marie* mødtes i april 2021, da de begge var på flugt fra angreb på deres landsbyer i Ituri-provinsen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Kvinderne og deres familier vandrede i fem dage for at nå frem til byen Oicha, hvor de nu forsøger at starte et nyt liv med støtte fra DRC Dansk Flygtningehjælp.  

Det lykkedes Marie at finde et sted at bo til begge deres familier og starte et lille landbrug. Men der er brug for meget mere, før kvinderne kan leve et liv i sikkerhed og værdighed. Aimée så sin mand blive dræbt under angrebet på landsbyen, og hun er stadig i chok og har brug for psykosocial støtte. Marie har derfor taget ansvaret for at forsørge både sin egen og Aimées familie.  

Brutale angreb på civile  

Siden oktober sidste år har angrebene ændret karakter fra plyndringer til målrettede overgreb på civilbefolkningen. Blandt andet har gruppen Cooperative for Development of the Congo (CODECO) angrebet både den congolesiske hær (FARDC) og civile landsbyer, hvilket har fået folk til at danne selvforsvarsgrupper. 

Angrebene involverer både tortur, lemlæstelse og voldtægt, og de er så brutale, at alene rygter om dem kan få folk til at flygte eller afskrække dem fra at vende hjem. Samtidig skaber disse rygter flere spændinger mellem de etniske grupper i området. 

Vi er dybt bekymrede over den øgede usikkerhed og dens konsekvenser for civilbefolkningen i Ituri.

Martine Villeneuve, landedirektør for DRC i DR Congo.

Mellem januar og april 2021 blev der meldt om 385 angreb, mens 115 drab på civile blev registreret fra slutningen af marts til begyndelsen af maj. I Irumu-territoriet, i den sydlige del af Ituri, blev 60 civile – heraf 30 internt fordrevne – myrdet om natten til den 30. maj i år. Samtidig blev 25 personer bortført. Angrebet, der var et af de mest dødelige længe, fordrev også 5.800 mennesker fra deres hjem. 

Irumu-territoriet huser det største antal af internt fordrevne i DR Congo. Mange mennesker her har overlevet flere angreb og er blevet tvunget på flugt flere gange. Ituri-provinsen huser 1,7 millioner internt fordrevne, og i alt er fem millioner mennesker i hele DR Congo på flugt, hvilket gør landet til hjemsted for en af verdens største humanitære kriser. 

“Vi er dybt bekymrede over den øgede usikkerhed og dens konsekvenser for civilbefolkningen i Ituri. Uden de rette tiltag vil situationen potentielt blive værre,” advarer Martine Villeneuve, landedirektør for DRC i DR Congo.  

“Det internationale samfund må udvise støtte og opfordre alle parter til at beskytte civile og respektere menneskerettigheder og international humanitær lov,” fortsætter hun. 

Fald i humanitær støtte rammer civile 

Ligesom Aimée og Marie har tusindvis af mennesker i området ofte måttet flygte flere gange. Det betyder, at folk regelmæssigt bliver skilt fra deres familier og må efterlade alt, hvad de ejer. De samme kræfter, som driver de lokale på flugt, forhindrer også nødhjælpsarbejdere i at nå frem til dem, der har allermest brug for hjælp.  

Uden humanitær støtte er de internt fordrevne endnu mere udsatte.

Efterhånden som de væbnede grupper breder sig over et større område, bliver det sværere for de humanitære organisationer at nå frem til deres målgrupper både på grund af militsernes tilstedeværelse og på grund af direkte angreb på nødhjælpsarbejdere.  

I byen Boga blev NGO-kontorer og et hospital støttet af Læger Uden Grænser angrebet, hvilket efterlod tusindvis af mennesker uden adgang til lægehjælp og andre nødvendigheder.  

Uden humanitær støtte er de internt fordrevne i Ituri endnu mere udsatte. 

Kvinder og børn er særligt udsatte 

Når familier bliver drevet på flugt, er kvinder og børn ekstra udsatte. Mens både Aimée og Maries børn fik mulighed for at genoptage skolen, må mange andre afbryde deres skolegang efter flugten, fordi skoler bliver ødelagt eller brugt som tilflugtssted for andre fordrevne.  

Børn, der ikke går i skole, har selvfølgelig ringere chancer for at uddanne sig senere. De risikerer også at blive udsat for vold, udnyttelse og misbrug. Det er derfor essentielt, at organisationer som DRC Dansk Flygtningehjælp øger den lokale indsats for beskyttelse, tilbyder psykosocial hjælp og støtter skolerne.  

Især piger og kvinder er også i fare for seksuel og kønsbaseret vold samt psykisk vold, både fra væbnede grupper og andre civile, der udnytter de lovløse tilstande til at begå overgreb. 

Selv hverdagsaktiviteter, såsom at hente vand eller gå på toilettet, bliver farlige for kvinder og piger. Manglen på penge tvinger også nogen til at prostituere sig selv.  

Vold leder til sult  

Selvom DR Congo er et frugtbart land, har én ud af tre indbyggere ikke sikker adgang til mad. Manglen på fødevarer er steget, fordi konflikterne afskærer folk fra deres marker og afgrøder. Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og World Food Programme (WFP) huser DR Congo det højeste antal mennesker i verden med behov for hjælp til at skaffe mad 

Kun få mennesker, som bliver drevet på flugt fra deres hjem, marker og ejendomme, har mulighed for at bygge et midlertidigt hjem og starte et nyt landbrug, ligesom Aimée og Marie gjorde. De fleste fordrevne er afhængige af hjælp fra værtsfamilier, der ofte selv lever på begrænset plads.  

Selv humanitære organisationer har svært ved at gøre noget ved manglen på plads til at bygge nye huse og starte landbrug. Mange fordrevne er derfor nødt til at vende tilbage til deres hjem, dagligt eller permanent, og risikerer dermed at blive overfaldet igen af de væbnede grupper.  

“Vi frygter, at volden vil øge manglen på mad. Den nuværende situation afskærer folk fra deres marker og gør det sværere at skaffe mad,” siger Martine Villeneuve. 

*Navnene er ændret af hensyn til kildernes sikkerhed.

DRC Dansk Flygtningehjælp i DR Congo

DRC Dansk Flygtningehjælp arbejder i provinserne Haut Uélé, Ituri og North Kivu, hvor vi yder nødhjælp og arbejder for at sikre bedre beskyttelse af de fordrevne. Vores arbejde fokuserer på beskyttelse, uddannelse, husly, indkomstmuligheder og vand, sanitet og hygiejnefaciliteter samt fredsskabende initiativer. 

Mere fra DR Congo