I et forladt hus uden for landsbyen Šturlić i det nordvestlige hjørne af Bosnien-Hercegovina bor fire familier - otte voksne og otte børn. I starten af september 2020 boede de flere dage på en mark under åben himmel. Men nu bor de i det forladte hus, hvor kun ét værelse har vinduer, og hvor der hverken er elektricitet eller rindende vand. Alle fire familier sover i det samme værelse.

De seneste år er Bosnien-Hercegovina blevet en af de mest benyttede ruter for flygtninger, migranter og asylansøgere, der søger mod EU. Omkring 65.000 mennesker er rejst ind i landet siden 2018.

I takt med, at vinteren nærmer sig, vil lukningen af modtagecentrene i Una Sana forværre den humanitære situation i Bosnien-Hercegovina drastisk.

Nicola Bay, landedirektør, DRC Dansk Flygtningehjælp i Bosnien-Hercegovina

Modtagecentrene i Bosnien-Hercegovina vurderes at kunne huse omkring 6.500 flygtninge, migranter og asylansøgere. Men humanitære organisationer, der er til stede i landet, har været i kontakt med omkring 3.000 mennesker, der lever uden for de officielle centre i for eksempel forladte bygninger, telte og improviserede lejre.

Alvorlig risiko for flygtninge

Langt størstedelen af de flygninge, migranter og asylansøgere, der opholder sig i Bosnien-Hercegovina, bor i Una Sana-kantonen i den nordvestlige del af landet på grænsen til EU-landet Kroatien. Det er også her, de humanitære behov er størst.

På nuværende tidspunkt lever omkring 65 familier bestående 245 mennesker, heriblandt 115 børn, uden for modtagecentrene i Una Sana. Derudover er der også observeret 30 uledsagede børn.

Og nu nærmer den hårde bosniske vinter sig.

Den humanitære situation i landet er blandt andet præget af mangel på kapacitiet i modtagecentrene landet over. Ikke desto mindre har de lokale myndigheder for nylig forlangt, at flere modtagecentre skal lukkes.

"I takt med, at vinteren nærmer sig, vil lukningen af modtagecentrene Bira, Miral og Lipa, alle i Una Sana, forværre den humanitære situation i landet drastisk, og det vil utvivlsom betyde en alvorlig risiko for flygtninge, migranter og asylansøgere, der bor uden for modtagecentrene," siger Nicola Bay, DRC Dansk Flygtningehjælps landechef i Bosnien-Hercegovina.

"I værste tilfælde kan det betyde, at omkring 5,500 mennesker, vil være tvunget til at bo uden for modtagecentrene. Over vintermånederne vil de have stort behov for mad, varmt tøj, tæpper og lægehjælp."

Kortlægning af behov

I en lille forladt fabriksbygning i landsbyen Polje bor 110 mennesker under umenneskelige forhold. Den forfaldne bygning, de bor i, er stort set nedbrudt og vil ikke give reel husly, når de kolde vintermåneder rammer. De har ikke adgang til rent vand, og den eneste lægehjælp, de har adgang til, er den, der ydes af opsøgende feltarbejdere fra DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors.

Når vi hjælper sårbare menensker med varmt tøj, tæpper, mad og lægehjælp, er det kun en nødløsning. Der er i dén grad behov for mere bæredygtige løsning i form af større kapacitet på modtagecentrene.

Nicola Bay, landedirektør, DRC Dansk Flygtningehjælp i Bosnien-Hercegovina

I september 2020 interviewede DRC Dansk Flygtningehjælp 398 mennesker, der opholder sig uden for Bosnien-Hercegovinas officielle modtagecentre for at kortlægge deres behov for nødhjælp. Det svarer til omkring ti procent af alle de mennesker, der opholder sig uden for modtagecentrene.

Undersøgelsen viste, at:

  • omkring en fjerdedel af dem kun havde fået et måltid mad om dagen eller slet ikke i dagene op til interviewet, 
  • halvdelen af dem havde ikke adgang til rent vand, og
  • i landets Una Sana-kanton oplyste 92 procent, at de havde oplevet sundhedsproblemer som opkast, diarré, mavesmerter og mistet appetit.

Stort behov for bæredygtige løsninger

DRC Dansk Flygtningehjælp  var til stede i Bosnien-Hercegovina fra 1992 til 2010, men genåbnede landekontoret i 2018, da antallet af flygtninge, migranter og asylansøgere, der rejser gennem Bosnien-Hercegovina begyndte at stige drastisk. Her arbejder DRC Dansk Flygtningehjælp blandt andet for at sikre lige adgang til sundhed og med at yde beskyttelse og humanitære hjælp til de mennesker, der opholder sig uden for de officielle modtagecentre.

"En af de største udfordringer for de mennesker, der bor uden for modtagecentrene i Bosnien-Hercegovina, er manglen på adgang til ordentlig lægehjælp - både fysisk lægehjælp og psukologisk førstehjælp. Nu nærmer vinteren sig, og vores opsøgende feltarbejdere forsøger at nå så mange mennesker som muligt med varmt tøj, tæpper, mad og lægehjælp," siger Nicola Bay.

"Men det er naturligvis kun en nødløsning. Der er i dén grad behov for mere bæredygtige løsning i form af større kapacitet på modtagecentrene."

I midten af september ydede DRC Dansk Flygtningehjælp lægehjælp til tre af børnene i det forladte hus i Šturlić - et seks-årigt barn og to seks måneder gamle babyer - alle tre havde symptomer som diarré og opkast.

DRC Dansk Flygtningehjælps opsøgende feltarbejdere besøger stadig familierne jævnligt. Men indtil videre har det ikke været muligt at overflytte dem og 61 andre familier, der også bor uden for modtagecentrene, et center, hvor de vil have bedre levevilkår.