Hvis man vil have en god fremtid, så er det en rigtig god idé at passe sin skole og få en uddannelse. Og hvis man vil have en god barndom, skal man undgå børnearbejde, der kan være farligt for ens fysiske og mentale helbred. Den valgmulighed er det dog langtfra alle børn og unge på flugt, der har.

Hvor mange flygtningebørn går i skole?

Omkring halvdelen af alle flygtningebørn i skolealderen går ikke i skole. Og jo ældre flygtningebørnene bliver, jo mere halter de efter uddannelsesniveauet blandt resten af verdens børn og unge.

FN lavede i 2019 en opgørelse over, hvor mange flygtninge, der går i skole i forhold til andre børn og unge:

  • Blandt de yngre skolebørn (primary school) går 63% flygtninge i skole mod 91% på globalt plan.
  • Blandt de ældre skolebørn og på ungdomsuddannelserne (secondary school) går 24% flygtninge i skole mod 84% på globalt plan.
  • På de videregående uddannelser (higher education) går 3% flygtninge på en uddannelse mod 37% på globalt plan.

Hvorfor går mange flygtningebørn ikke i skole?

Der er mange grunde til, at børn på flugt ofte ikke går i skole. I områder med krig er mange skoler ødelagt eller lukkede af sikkerhedshensyn. Måske er der slet ikke skoler i de områder, hvor flygtningene søger tilflugt. Eller måske er der ikke plads.

Men der er også mange flygtningebørn, som ikke går i skole, selv om der er et skoletilbud i området. Det kan skyldes, at børnene er for traumatiseret af krig og flugt til at gå i skole, eller at børnene bliver nødt til at droppe skolen og i stedet arbejde for at hjælpe deres familie med at skaffe penge til mad og andre basale behov.

Han elsker skolen, men må forsørge sin familie

14-årige Omar gik ud af skolen efter 6. klasse. Nu arbejder han i stedet for at hjælpe sin familie med at overleve. Også selv om han ved, at det går ud over hans fremtid, at han ikke får en uddannelse.

Hvor mange flygtningebørn laver børnearbejde?

Det er der ingen, der ved præcist. Men ifølge FN er mere end hvert fjerde barn i verdens fattigste lande involveret i børnearbejde. Og langt de flest mennesker på flugt befinder sig i fattige lande. Når en familie bliver tvunget på flugt, mister mange ofte næsten alt, hvad de ejer. Derfor er børn på flugt i fattige lande i stor risiko for at blive presset til børnearbejde for at bidrage til at forsørge den desperate familie.

Hvorfor er børnearbejde et problem?

Det er helt normalt og uproblematisk, at børn og unge har et fornuftigt fritidsjob eller udfører lidt husarbejde for deres familie for lommepenge. Det er ikke børnearbejde. Børnearbejde er, når børn udfører et arbejde, som de er alt for unge til – og at det derfor kan være farligt for dem og gå ud over deres fysiske, mentale og sociale udvikling. Eller at det forhindrer dem i at gå i skole og få en uddannelse.

Hvordan hjælper vi børn med at undgå børnearbejde og få en uddannelse?

Det er sjældent, at forældre sætter deres børn til børnearbejde af lyst. Det sker, fordi forældrene er desperate og har brug for penge til mad og overlevelse. Når vi bliver opmærksomme på, at et barn udfører børnearbejde, forsøger vi at hjælpe hele familien med at få mere overskud gennem for eksempel:

  • nødhjælp
  • hjælpe forældrene i job gennem erhvervstræning eller praktikordning
  • mikrolån til forældrene til at etablere en forretning og derved få en indtægt.

    Når der er mere overskud i familien, kan barnet stoppe børnearbejdet og få mulighed for at vende tilbage til skolen og et normalt børneliv med leg og venner.

Børn bør have ret til uddannelse og leg

Nour, 11 år

11-årige Nour knokler i marken, så hun kaster op 

Nour var seks år gammel, da hun begyndte i skole i sin hjemby Raqqa i Syrien. Men hun nåede kun at gå i skolen i en enkelt uge, inden hun måtte flygte fra krigen i Syrien sammen med sin familie.

Flugten vendte op og ned på hendes liv. I stedet for et almindeligt børneliv med skole og fritid så har hun fået et liv uden skolegang, hvor hun må knokle hårdt side om side med voksne for at tjene penge, så familien kan få mad på bordet.

I dag er Nour 11 år gammel, og hun bor med sin familie i en uformel teltlejr i Libanon. Hendes dage går med at arbejde hos en lokal landmand, som hun hjælper med at høste kartofler og løg. Hun møder klokken fem om morgenen, og hun har først fri fra det fysisk hårde arbejde seks timer senere. Og de mange timers hårde arbejde under den brændende sol går ud over hendes helbred.

- Nogle gange kaster jeg op, når jeg kommer hjem. Min ryg gør ondt af at bære alle de tunge sække med kartofler, fortæller Nour.

Hun og en anden pige er de eneste børn, der arbejder i marken. Alle de andre ansatte er voksne.

Livsvigtigt bidrag for familien

- Når jeg ser de andre børn bruge deres dag i skole og på at lege, så føler jeg, at alle andre faktisk har et liv - undtagen mig, siger Nour.

Nours indkomst er livsvigtig for familien, for faren har været ude for en invaliderende ulykke og kan ikke arbejde. Og i øjeblikket er Nours mor gravid og har heller ikke let ved at få en indkomst. Nours mor ved godt, at det ikke er et let liv for Nour.

- Nour er ung, og jeg ved, at hun bærer et stort ansvar på sine skuldre. Men hvis jeg, Nour og hendes søster ikke arbejdede, så ville vi ikke have tag over hovedet og mad på bordet, siger Nours mor.

Nour er langt fra det eneste syriske flygtningebarn, der laver børnearbejde i Libanon. I 2018 viste en undersøgelse, at 1 ud af 20 syriske børn er involveret i børnearbejde.

Drømmer om at blive lærer 

Da medarbejdere fra DRC Dansk Flygtningehjælp opdagede Nours børnearbejde, blev Nour og hendes familie tilbudt at deltage i en række aktiviteter. Hun og familien har fået informationer om børns rettigheder, risikoen ved børnearbejde og vigtigheden af uddannelse.

Selv om Nour altid helst har villet gå i skole og undgå det hårde arbejde, så plejede hun tidligere at tænke, at børnearbejde var normalt og acceptabelt. Men sådan har hun det ikke længere. Hendes mor er også blevet overbevist om, at det skal prioriteres, at Nour får en uddannelse.

- Når jeg har født min baby, så skal Nour have lov til at slappe mere af, mens jeg tager mere ansvar for familien. Det bliver hårdt, men Nour er for ung til at betale så høj en pris, siger Nours mor.

Gennem Dansk Flygtningehjælps aktiviteter er Nour blevet opmuntret til at begynde i skole igen. Hun går nu i skole om eftermiddagen, men hun arbejder stadig i marken om formiddagen. Forhåbentlig er det dog snart slut med det hårde børnearbejde.

- Når min mor ikke længere er gravid, så stopper jeg med at arbejde. Jeg går i anden klasse nu, og jeg vil fortsætte med at uddanne mig, indtil jeg er færdig på universitetet. Jeg kunne godt tænke mig at blive skolelærer ligesom min onkel, der plejede at undervise i arabisk i Syrien, siger Nour.