Praktikant til meningsdanner-uddannelsen UDTALER i København

Vil du være med til at sætte dit præg på organisationen for unge der er flygtet?

Geografi DFUNK
Arbejdssted København
Kontrakt type National contract
Ansøgningsfrist 01 december 2021

Vil du være med til at sætte dit præg på organisationen for unge der er flygtet?

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom er en ungdomsorganisation, der arbejder for unge, der er flygtet til Danmark, som søger et fællesskab at være ung i sammen med andre unge. Vi skaber sociale, faglige og udviklende fællesskaber fra Jammerbugt til Rønne. Vi tror på, at alle unge har ret til et værdigt og trygt liv – uanset juridisk opholdsgrundlag. Vores engagerede frivillige er en grundsten i organisationen, og de har en bærende rolle i alle aspekter af vores arbejde, der kommer til udtryk ved aktiviteter over hele landet.

Arbejd med at give unge med flugterfaringer en stemme i demokratiet

Vi søger en praktikant til vores sekretariat i København, der skal arbejde med afviklingen af en national meningsdanner-uddannelse.

Hos os skal du ikke bare kopiere og lave kaffe. Du får dit eget arbejdsområde og gode muligheder for at sætte dit præg på projektet. Du vil sammen med projektlederen afvikle et intensivt læringsforløb for en spændende gruppe unge. Du vil indgå i et team, som sammen vil arbejde med at udvikle projektet ’UDTALT’.

Du skal helt konkret arbejde med:

  • Tilrettelæggelse og afvikling af fire kursusweekender, herunder kommunikation med samarbejdspartnere, frivillige og praktiske opgaver.
  • Facilitering af undervisningsmoduler, udvikling af uddannelsesindhold og løbende understøttelse af kursusdeltagernes læring, herunder feedback på produkter såsom debatindlæg, podcasts, performance el. andet.
  • Udvikling af samarbejder og deltagelse ved større events (såsom Folkemødet)

Desuden vil du i projektteamet:

  • Blive en del af et projekt, hvor løbende udvikling og læring er en del af din hverdag
  • Udvikle nye samarbejder og koncepter med eksterne aktører

 

Hvad lægger vi vægt på?

  • Du interesserer dig for demokrati, aktivisme og politik – især i et intersektionelt perspektiv
  • Du brænder for at skabe bedre vilkår for unge med flugterfaringer i Danmark
  • Du er god til at skabe relationer, kan mobilisere og motivere folk til opgaver - og har en anerkendende tilgang til frivillige
  • Du er initiativrig, god til at se muligheder og trives med selvstændig opgaveløsning 
  • Du har lyst til at prøve eller har erfaring med at undervise og facilitere

 

Hvad kan vi tilbyde?

  • Spændende arbejdsopgaver med plads til at få ansvar og udvikle dine kompetencer
  • Mulighed for at være en del af en dynamisk arbejdsplads med mange unge kollegaer
  • Indblik og netværk i NGO-verdenen
  • Hands-on erfaring med projektkoordinering, facilitering og udvikling, der kan bringe dig tættere på drømmejobbet

 

Tiltrædelse og vilkår

Praktikforløbet forventes at strække sig fra slut-januar t.o.m. juni. Arbejdstiden er som udgangspunktet 37 timer/ugen, men vi er fleksible, og andet kan aftales. Vi forventer, at du er fleksibel ift. planlagt weekend- og aftenarbejde ifm. afviklingen af Udtaler-forløbet. Vi tilbyder desværre ikke løn under praktikken. Arbejdsstedet er DFUNKs hovedkontor på Nørrebrogade 110, 1. th, København N.  


Ansøgning og CV

Praktikstillingen skal søges via Dansk Flygtningehjælps stillingsportal. Ansøgningsfristen er 1. december 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 49.

Vi arbejder som organisation for større mangfoldighed og ser en mangfoldig sammensætning af medarbejdere som en stor styrke på vores sekretariat. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund.


Mere information

Se mere om vores arbejde med unge der er flygtet på www.dfunk.dk. Du er velkommen til at kontakte Lærke Blom Madsen på [email protected] for flere oplysninger om praktikpladsen.

DRC’s capacity to ensure the protection of and assistance to refugees, IDP’s and other persons of concern depends on the ability of our staff to uphold and promote the highest standards of ethical and professional conduct in relation DRC’s values and Code of Conduct, including safeguarding against sexual exploitation, abuse and harassment. DRC conducts thorough and comprehensive background checks as part of the recruitment process.

 

Danish Refugee Council is an equal opportunity employer. We are committed to creating an inclusive and positive work environment based on mutual respect for all employees. All applicants are considered for employment without attention to race, age, ability, ethnicity, nationality, religion, gender identity, sexual orientation, marital status, or any other factor. At DRC we celebrate diversity and appreciate our employees for the people they are and their unique skills, backgrounds, and perspectives. We encourage all interested candidates to apply!