Burkina Faso

Sahel er ved at blive en af verdens værste humanitære kriser

Vold, menneskerettighedskrænkelser, fordrivelse og klimaforandringer har gennemgribende konsekvenser for befolkningen i Burkina Faso, Mali og Niger - det centrale Sahel. Situationen nærmer sig en kompleks humanitær krise, der i vid udstrækning ignoreres.

Antallet af internt fordrevne i det centrale Sahel er, ifølge FN, steget fra 70.000 til 1,5 millioner mennesker fra 2018 til 2020. Det er intet mindre end en tyvedobling på under to år. Hertil kommer cirka 300.000 flygtninge og asylansøgere.

Den humanitære situation i det centrale Sahel, som består af landene Mali, Niger og Burkina Faso, er en af ​​verdens hurtigst voksende kriser, som påvirker millioner af menneskers liv.

Flereend 13 millioner mennesker, herunder fem millioner børn, har akut brug for humanitær hjælp som mad, husly og adgang til rent vand, sundhedsydelser og uddannelse. Desuden er yderligere seks millioner mennesker endt i ekstrem fattigdom som konsekvens af COVID-19-pandemien.

”Situationen i det centrale Sahel er på vej ud af kontrol i et skræmmende tempo. Millioner af mennesker er fordrevet efter en stigning i voldelige angreb. De er ramt af fattigdom, sult og manglende adgang til deres basale rettigheder, og det hele bliver yderligere forstærket af konsekvenserne af klimaforandringer. Det er virkelig foruroligende. Alligevel bliver situationen sjældent dækket af medierne, og den humanitære indsats er underfinansieret,” siger Charlotte Slente, DRC Dansk Flygtningehjælps generalsekretær.

Ødelæggende konsekvenser for civile

Usikkerheden i den nordlige del af Mali er knyttet til en række årsager som skrøbelige grænser, konkurrence om knappe ressourcer, handel med våben, narkotika og mennesker samt tilstedeværelsen af ​​væbnede, ekstremistiske grupper.

I 2012 spredte konflikten i Libyen sig til Mali. Det antændte de underliggende spændinger og udløste et oprør i den nordlige del af landet. Til trods for en skrøbelig våbenhvile i 2015 blev konflikten ved med at sprede sig, og i 2018 bredte den sig ind i Burkina Faso og Niger.

De underliggende årsager for kriserne er blandt andet gentagne krænkelser af menneskerettigheder, men også dårlig regeringsførelse, nye kriser samt mangel på servicefunktioner, der alt sammen bidrager til en øget følelse af frustration, diskrimination, uretfærdighed og ulighed.

De væbnede konflikter har rod i folkelige krav, der understreger et behov for beskyttelse. Herunder nødhjælp, sikre omgivelser og velfungerende services for alle.

Risikoen for konflikt forstærkes yderligere af klimaforandringer. Temperaturen i regionen stiger hurtigere end det globale gennemsnit. Det gør det sværere at forudsige tørke og oversvømmelser med store ødelæggelser til følge.

Situationen i det centrale Sahel er på vej ud af kontrol i et skræmmende tempo.

Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp

Som altid i væbnede konflikter, er det de civile, der rammes hårdest af volden. Ifølge FN blev flere end 6.600 mennesker dræbt de seneste 12 måneder, 7,4 millioner mennesker ved ikke, hvordan de skal skaffe næste måltid mad, flere end 150 sundhedscentre er lukkede eller fungerer ikke fuldt ud, og 3.500 skoler er lukket på grund af direkte angreb.

Hertil kommer de negative langsigtede konsekvenser af den globale COVID-19-pandemi. I områder plaget af fordrivelse er konsekvenserne af pandemien en yderligere trussel - eller en 'krise i krisen' - i form af øget fattigdom, manglende adgang til rettigheder og risiko for yderligere konflikt.

En farlig og underfinansieret krise

DRC Dansk Flygtningehjælp har været til stede i Vestafrika siden 1998 og har siden 2006 arbejdet med en regional strategi for Sahel. Som en af ​​de største humanitære aktører i regionen er DRC til stede i nogle af de mest utilgængelige, konfliktramte og sårbare områder i Mali, Niger og Burkina Faso.

Men i takt med, at konflikterne i regionen er eskaleret, er arbejdsforholdene for hjælpearbejdere blevet stadig vanskeligere. Der har været flere angreb mod  hjælpearbejdere i regionen, og i august blev syv mennesker fra den franske NGO ACTED dræbt i et væbnet angreb.

”Hjælpearbejdere må aldrig være et mål. Jeg kan ikke understrege dette nok. Som humanitære hjælpearbejdere er vi forpligtet til at reagere på de mest akutte behov, uanset på hvilken side af frontlinjen de opstår. Det er nødvendigt, at alle parter i alle konflikter sikrer humanitære medarbejderes sikkerhed,” siger Charlotte Slente.

Derudover er arbejdet med at støtte de mest sårbare mennesker i den hurtigt voksende krise alvorligt underfinansieret.

I begyndelsen af oktober 2020 var kun 39 procent af de nødvendige midler til at redde og beskytte liv i regionen finansieret. Men i den 20. oktober 2020 var Danmark, Tyskland, EU og FN fælles værter for et ministerielt topmøde om situationen i det centrale Sahel for at mobilisere økonomiske ressourcer og politisk støtte til handling i regionen.

Som en af de største humanitære aktører i regionen, var DRC Dansk Flygtningehjælp paneldeltager under det officielle seniormøde sammen med UNHCR for at præsentere beskyttelsesproblematikker og anbefaling. DRC Dansk Flygtningehjælp deltog også med et sideevent.

Ved topmødet forpligtede 24 landes regeringer og institutionelle donorer sig til at støtte med $1,7 milliarder. Med de penge kan omkring 10 millioner mennesker modtage hjælp i resten af 2020 og hele 2021. Derudover blev der også afgivet løfte om en række politiske forpligtelser, som skal adressere krisen i det centrale Sahel på en måde, der respekterer international lov og menneskerettigheder samtidig med at krisens kerneårsager adresseres. 

Vores projekt “Women Leadership for Inclusive Security Governance in the Sahel” var blevet udvalgt til at blive præsenteret på Paris Peace Forum, der fandt sted 11-13 November 2020. Mere information om projektet kan læses på Paris Peace Forum bloggen

Læs mere om vores arbejde i Mali, Niger og Burkina Faso