Nowaczyk / Shutterstock. Lima, Peru

Global

Størstedelen af verdens flygtninge og migranter bor i byer

I Mixed Migration Centres nye rapport, der årligt gør status på den globale migration, beskrives forholdet mellem migration og verdens store byer – hvor størstedelen af verdens flygtninge og migranter befinder sig. Derudover dokumenter rapporten, hvordan politikker, tiltag og tilgange til flygtninge og migranter bliver stadigt mere ekstreme, og hvordan COVID-19 i flere tilfælde bliver brugt som påskud til at retfærdiggøre de ekstreme metoder.

I et år, der for altid vil blive husket for COVID-19, dokumenterer 2020-versionen af Mixed Migration Review – der udgives af DRC Dansk Flygtningehjælps tænketank Mixed Migration Centre – hvordan pandemien haft tre overordnede konsekvenser for den globale migration. For det første har virus flere steder været koncentreret i de dele af de større byer i den vestlige del af verden, hvor der ofte bor større migrantgrupper – hvor folk ofte bor tættere, ofte med dårlige hygiejneforhold og virus dermed nemmere kan sprede sig. For det andet har den medført nyere tids største bølge af migration fra byer tilbage til landområder, hvilket i højere grad skyldes frygt for pandemiens økonomiske konsekvenser end selve virus. For det tredje har den skabt desperate situationer for mange migrantarbejdere i de større byer verden over. De er ofte særligt udsatte i forhold til økonomiske og samfundsmæssige nedlukninger, og har samtidig tit ikke adgang til de nødvendige sundhedsydelser. 

“COVID-19-krisen er langt fra ovre. Da pandemien brød ud i begyndelsen af året, var der ikke mange, der kunne forudse, hvordan den ville påvirke flygtninge og migranter verden over. Men nogle steder har pandemien fået flere til at migrere. Andre steder har forskellige restriktioner betydet, at mennesker ikke har haft mulighed for at bevæge sig, og det har betydet, at millioner af mennesker har været strandet verden over,” siger Bram Frouws, der er leder af Mixed Migration Centre.

Stemmer og fortællinger fra byerne

Rapporten baserer sig på tusindvis af interviews med flygtninge og migranter fra hele verden, og den kaster blandt andet lys på, hvorfor de søger mod større byer, hvilke risici de bliver udsat for, samt hvordan COVID-19 har haft betydning for dem og deres liv. Udover data fra de mange interviews, indeholder rapporten også personlige beretninger fra flygtninge og i migranter i så forskellige byer som Bamako, Bogota, Kuala Lumpur, Nairobi, Teheran, Tunis og Torino.

“Størstedelen af verdens flygtninge og migranter bor i de større byer. Byerne byder både på muligheder, men de kan samtidig også betyde store risici for flygtninge og migranter. De personlige og vigtige historier, som de mennesker deler med os i rapporten, fortæller om de meget forskellige oplevelser, som flygtninge og migranter kan have i byerne og ikke mindst om alle de forskellige udfordringer, de møder på deres færd,” siger Charlotte Slente, der er generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp.

Byer står i frontlinjen

De større byer står på mange måder i forreste linje, når det kommer til at adressere fordrivelse og migration, hvad enten flygtninge og migranter bruger byerne som transit eller bosætter sig i dem på længere sigt. Meget af den migrationspolitik, der bliver vedtaget verden over – og som i større grad baserer sig på ideologi og ikke mindst på såkaldt sikkerhedsliggørelse – bliver udmøntet på baggrund af diskussioner på nationalt niveau. Men virkeligheden er, at det meste af den globale migration er lokalt, og at folk i højere grad søger mod byer end mod bestemte lande.

“Den globale migration er i overvejende grad et urbant fænomen, for folk søger simpelthen mod de større byer. Byer er de første, som tager imod mennesker, der bevæger sig, hvad enten det er fordi de bruger byerne som et stoppested på deres rejse eller bosætter sig der mere permanent. Vi kan se, at mange byer verden over – hvad enten det sker ud fra moralske eller pragmatiske grunde – har en mere velkommende og progressiv tilgang til migration og integration, end vi ofte ser på de nationale niveauer. Der er altså meget, vi kan lære af, hvordan byer i stigende grad samarbejder omkring migrationspolitik – ikke mindst på tværs af grænser. På mange måder ville det give mening at give byerne en stærkere stemme i debatterne om migrations- og asylpolitik på nationalt såvel som globalt plan,” siger Bram Frouws.

Migration, byer og klimaforandringer

Rapporten undersøger også sammenhængen mellem migration, byer og klimaforandringer, eftersom to ud af tre af verdens såkaldte megabyer befinder sig i regioner, der er særligt sårbare over for konsekvenserne af klimaforandringerne. Mange af de byer har desuden store befolkningsgrupper af flygtninge og migranter.

“Vores essay i rapporten om klimaforandringerne er en tydelig opfordring til handling. Der er en form for bitter ironi i, at mange af dem, som mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, ofte starter med at migrere til større byer i deres eget land, og samtidig er der mange af disse byer, der i stigende grad præges af klimaforandringer, hvilket altså kan føre til yderligere migration,” siger Bram Frouws.

Normalisering af det ekstreme

Mixed Migration Review 2020 indeholder også et overblik over, hvad Mixed Migration Centre tidligere har beskrevet som en ‘normalisering af det ekstreme.’ Det dækker over voldsomme politikker, tiltag og tilgange i mødet med flygtninge og migranter, der for bare nogle få år siden ville være blevet betragtet som uacceptable, men som i dag er blevet mere eller mindre normaliseret og en del af mainstreampolitik.

“Selvom der har været en række positive udviklinger i løbet af 2020 i forbindelse med COVID-19 såsom for eksempel en forbedring af flygtninge og migranters juridiske status, mindre indespærring og øget adgang til sundhedsydelser, er listen af det, vi karakteriserer som en normalisering af det ekstreme desværre blevet længere siden sidste år. COVID-19 er desuden blevet brugt til at retfærdiggøre nogle af disse voldsomme tiltag – og det er meget bekymrende,” siger Bram Frouws.

Det uheldige samspil mellem COVID-19 og de ekstreme og voldsomme politikker og handlinger har voldsomme konsekvenser for nogle af de mest udsatte mennesker i verden.

“Da pandemien var på sit højeste i løbet af foråret 2020, indførte 168 af verdens lande en eller anden form for grænselukning. I 90 ud af de 168 lande blev der ikke gjort nogen undtagelser for mennesker, der ønskede at søge om asyl. Flygtninge, fordrevne og migranter er nogle af de mennesker, der lider hårdest under pandemiens negative, sekundære effekter, specielt når det kommer til en forringelse af økonomiske muligheder samt konsekvenserne af et stigende konfliktniveau. Selvom nogle af restriktionerne kan være forståelige set fra et sundhedsperspektiv, er det afgørende, at COVID-19 ikke bliver brugt som en undskyldning til at nægte mennesker deres grundlæggende ret til at søge asyl og international beskyttelse,” siger Charlotte Slente.

“Vi håber, at vi ved at dokumentere disse tiltag og ved at tilbyde data og nuancerende og rationelle analyser i rapporten kan øge opmærksomheden omkring mange af disse voldsomme tiltag og dermed være med til at ændre narrativet om den globale migration. Vores mål er at forbedre tilgange og politikker til migration og sikre, at de er baseret på fakta, principper, værdier og humanisme i stedet for, som vi desværre alt for ofte ser i dag, at være baseret på irrationelle mavefornemmelser og ad-hoc-panik blandt beslutningstagerne,” siger Bram Frouws.

Download rapporten Mixed Migration Review 2020 her