Danmark

Udvisningen af syriske flygtninge er først og fremmest konsekvensen af en stram udlændingelov

Når syriske flygtninge mister opholdstilladelsen, skyldes det både en for stram lovgivning og at Flygtningenævnet ikke lytter til UNHCR's anbefalinger, skriver Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp sammen med Rasmus Grue, direktør i DIGNITY

Af Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp og Rasmus Grue, direktør i DIGNITY - Dansk Insitut mod Tortur

Medierne har på det seneste fokuseret på to rapporter om forholdene omkring den syriske hovedstad Damaskus. Udlændingestyrelsens rapporter er blevet kritiseret, og en række af de medvirkende kilder har taget afstand.

Det er naturligvis et selvstændigt problem, at livsvigtige afgørelser bygger på blandt andet rapporter, som der er rejst alvorlig tvivl om fra kompetent side.

Men hvis man undrer sig over, at syriske flygtninge har fået inddraget deres opholdstilladelse i Danmark, bør man ikke alene fokusere på de to rapporter.

Rapporterne indgår som to blandt rigtig mange andre rapporter, som Flygtningenævnet har til rådighed, når det skal afgøres, om en syrisk flygtning fortsat skal have lov at opholde sig i Danmark.

Problemet er i højere grad selve lovgivningen, der muliggør at inddrage opholdstilladelserne fra syriske flygtninge.

For at forstå, hvorfor Danmark inddrager syriske flygtninges opholdstilladelser, når vores nabolande ikke gør, må man tilbage til 2015, da udlændingeloven blev strammet. Dengang blev det besluttet at sænke tærsklen for, hvornår en opholdstilladelse kunne inddrages. Vi var allerede dengang i et høringssvar stærkt kritiske over for ændringen.

Indtil 2015 var det fast praksis i Flygtningenævnet, at der skulle være indtrådt "fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet".

I det lovforslag, der blev vedtaget i 2015, skrev man ind i bemærkningerne, at det fremover skulle være muligt at tage opholdstilladelsen fra flygtninge, der ikke var klassificeret som individuelt forfulgte, hvis der var sket "en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet", også selvom "forholdene − trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige".

Da krigen for nogle år siden var på sit højeste i Damaskus-området, var der reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel tre om forbud mod tortur og anden umenneskelig behandling alene i kraft af tilstedeværelse i området. Det betød, at syrere, som ikke personligt havde lagt sig ud med Bashar al-Assad og derfor ikke var individuelt forfulgte, havde ret til beskyttelse. Men de fik så i Danmark beskyttelsen efter særlige bestemmelser i udlændingeloven, hvor der fra 2015 gjaldt en lavere tærskel for inddragelse end andre flygtninge.

Derfor kan de efter dansk lov sendes hjem til "alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige" forhold, hvilket vist må siges at være en korrekt, omend ikke udtømmende, beskrivelse af den aktuelle situation i Damaskus-området. Bemærk, at Flygtningenævnet ikke har sagt, at der er "sikkert" i Damaskus. Det ville nok også være at tage munden for fuld.

Når det er sagt, kan man spørge, om forholdene trods alt ikke er for alvorlige, for skrøbelige og for uforudsigelige til, at der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen. Selv efter den stramme danske udlændingelov. Og om Flygtningenævnet i deres vurderinger tager tilstrækkeligt hensyn til den vilkårlighed, hvormed syrere risikerer at blive tilbageholdt og udsat for tortur og grove overgreb, fordi myndighederne mistænker dem for at være i opposition til styret.

Flygtningenævnet kan i sine afgørelser vælge at slå ned mange steder i de mere end 1.400 rapporter i nævnets samling af baggrundsoplysninger om Syrien, hvoraf alene mere end 400 er kommet til siden 2019.

En relevant kilde er efter vores opfattelse en 214 sider lang rapport fra FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR) fra marts 2021. Her slås det igen fast, at UNHCR "fortsat opfordrer stater til ikke tvangsmæssigt at returnere syriske statsborgere og tidligere fastboende i Syrien, inklusive palæstinensere med tidligere ophold i Syrien, til nogen del af Syrien, uanset om området er under regeringens kontrol eller kontrolleres af en anden stat eller af en ikkestatslig enhed".

Når UNHCR i så klare vendinger slår fast, at ingen under de nuværende forhold skal sendes tilbage til nogen del af Syrien, burde Flygtningenævnet ikke begynde at tage opholdstilladelserne fra syrere, der har søgt vores beskyttelse – selv under den nuværende stramme lovgivning med en for lav tærskel for inddragelse af opholdstilladelser.

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 28. april, 2021