Ingen børn skal leve i fattigdom i Danmark
Børn tager skade af at vokse op i fattigdom. Derfor bør politikerne sætte kampen mod børnefattigdom øverst på dagsordenen. Sådan lyder opfordringen fra 20 organisationer forud for anbefalingerne fra Ydelseskommissionen.
Antallet af børn, der lever i fattigdom i Danmark, er næsten fordoblet på 20 år. I 2001 levede godt 30.000 børn i fattige familier. De seneste år har antallet ligget omkring 60.000. Det er 60.000 børn, der tumler med voksenbekymringer, ikke har råd til de samme ting som deres kammerater, og som har ringere livsmuligheder, når de vokser op.
"De bliver påvirket af min stress over konstant at være i alarmberedskab for at få det hele til at hænge sammen. De kan sjældent tage nogen med hjem og spise, fordi jeg ikke har nok mad eller penge til mad til andre. Jeg kan ikke betale til klassekasse eller trivselskasse til klasserne," fortæller en mor til Mødrehjælpens rådgivning, mens Red Barnet beretter om familier, der mangler penge til medicin og tøj, og børn, der må undvære børnefødselsdage.
"Familierne holder ikke børnefødselsdage. Mange har aldrig prøvet det. Når de ikke selv kan holde noget, vil forældrene heller ikke sende deres børn til andres fødselsdage. Det giver dem skyldfølelse," fortæller en af Red Barnets frivillige.
Historierne er desværre ikke enestående. Vi oplever hver dag konsekvenserne af, at alt for mange familier har for lidt at leve for, og det har store følger for børnene. Det skal vi som samfund gøre noget ved, og vi opfordrer derfor politikerne til at gribe muligheden, når Ydelseskommissionen om kort tid kommer med sine anbefalinger.
Fire principper mod børnefattigdom
I en ny rundspørge blandt socialrådgivere på børneområdet svarer 9 ud af 10, at lave ydelser til forældrene forringer trivslen hos børnene. Hos Mødrehjælpen oplever 76 procent af forældrene, at deres økonomiske situation giver dem mindre overskud til deres børn.
"Jeg har det bare så dårligt over at se min mor ulykkelig, og jeg vil gøre alt for at se hende glad og hjælpe hende. Men jeg ved ikke, hvad der skal til, når jeg ikke har nogen penge eller noget job," fortæller en 15-årig pige til BørneTelefonen.
Vi ved, at børn, der lever i fattigdom, får kortere uddannelser, lavere indkomster og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre. Vi ved også, at færre af dem får en partner og stifter familie, og vi ved, at fattigdom er en direkte årsag.
Fattigdom er ødelæggende, ikke kun for de fattige familier, men også for samfundet som helhed. Derfor står vi sammen bag fire principper, der skal sikre, at ingen børn i Danmark vokser op i fattigdom.
- Alle børnefamilier i Danmark skal have et økonomisk råderum, som sikrer, at børnene ikke lever i fattigdom.
- Familierne skal kunne bo i almindelige lejeboliger og må ikke presses ud af de store byer.
- Børnene skal kunne have et normalt børneliv med fritids- og kulturtilbud.
- Der skal indføres en fattigdomsgrænse, som understøtter en politik mod fattigdom.
Kære politikere. Når I om lidt skal forhandle om et nyt ydelsessystem, så husk de 60.000 børn, der vokser op i fattigdom.
Fire klare principper skal sikre, at børn i Danmark ikke lever i fattigdom
Ydelseskommissionen kommer nu med sit forslag til et nyt ydelsessystem.
Organisationerne i ’Børn i fattigdom? Nej Tak!’ mener, at Ydelseskommissionens forslag bør følges op af politiske beslutninger, der fjerner børnefattigdom i Danmark. I et rigt land som Danmark skal vi ikke have børn, der lever i fattigdom. Regeringens og støttepartiernes forståelsespapir slår også fast, at regeringen vil bekæmpe børnefattigdom og indføre en fattigdomsgrænse.
Vi mener, at de politiske beslutninger skal bygge på klare principper, som sikrer, at alle børn kan være med i fællesskabet og kan undgå den stigmatisering og de store afsavn, som fattigdommen medfører. Vi peger på fire principper:
- Alle børnefamilier i Danmark skal have et økonomisk råderum, som sikrer, at børnene ikke lever i fattigdom.
Det er et samfundsmæssigt ansvar at have forsørgelsesydelser, der sikrer, at børn ikke lever i fattigdom. Det gælder også for børn fra flygtninge- og indvandrerfamilier.
Medicin- og behandlingsudgifter skal dækkes, så sygdom eller behandling ikke medfører fattigdom.
Børnefattigdom forebygges bedst ved at investere i at hjælpe børnefamilierne ud af fattigdom. En tilstrækkelig forsørgelsesydelse er et vigtigt element i det.
- Familierne skal kunne bo i almindelige lejeboliger og må ikke presses ud af de store byer.
Flytninger på grund af fattigdom skal undgås, fordi det medfører alvorlige opbrud i børns liv, når familier tvinges til at flytte væk fra børnenes venner og skolekammerater.
Ydelserne skal indrettes, så familierne også kan bo i de store byer.
- Børnene skal kunne have et normalt børneliv med fritids- og kulturtilbud.
Der skal tages højde for de behov, børn i forskellige aldre har. I dag stilles der andre krav til et godt børneliv end for 20 år siden. Børn og unge skal fx have adgang til en pc eller lignende, så de kan være på de sociale medier på lige fod med andre børn.
Børnene skal kunne få et fritidspas for at støtte deres deltagelse i fritidstilbud. Det skal være en ret på linje med friplads til dagtilbud.
Børnene skal have lige adgang til friplads i dagtilbud, SFO, fritidshjem og klub. Forskelle i kommunernes praksis medfører, at det er ulige i dag.
- Indførelse af en fattigdomsgrænse skal understøtte en politik mod fattigdom.
Fattigdomsgrænsen skal sættes sådan, at børnene kan være med i fællesskabet og kan udvikle sig fagligt og socialt på linje med andre børn.
Vi foreslår, at det mål for fattigdom, som Danmarks Statistik anvender som led i opfølgningen på FNs verdensmål, bruges som fattigdomsgrænse.
Ud fra fattigdomsgrænsen skal der løbende måles på, hvordan fattigdommen i Danmark udvikler sig.
Når vi kommer fri af økonomisk fattigdom med dens meget alvorlige følger, kan vi tage fat på andre vigtige forhold for udsatte børn. For eksempel at sikre gode dagtilbud og skoler, der kan give dem et godt børneliv og ruste dem til uddannelse, arbejde og voksenlivet. Og vi kan yde støtte til familier, der af andre grunde har svært ved at give børnene sikkerhed og udvikling.
Kampen mod børnefattigdom er et vigtigt mål i sig selv, men det er også en forudsætning for, at andre indsatser, der skal give børn i Danmark et godt liv, kan lykkes.
Bag opfordringen står følgende organisationer, der er med i netværket ’Børn i fattigdom? Nej tak!’:
Tina Christensen, næstformand, 3F
Peter Poulsen, formand, BROEN Danmark
Elisa Rimpler, formand, BUPL
Agi Csonka, formand, Børnerådet
Lena Søgaard, formand Børnesagens Fællesråd
Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår
Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
Kenneth Flex, direktør DRC Integration, DRC Dansk Flygtningehjælp
Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
Mona Striib, formand, FOA
Puk Draiby, generalsekretær, Foreningen Grønlandske Børn
Signe Nielsen, Formand FOLA, Forældrenes Landsorganisation
Kim Simonsen, forbundsformand, HK
Helle Christiansen, Korshærschef, Kirkens Korshær
Robert Olsen, forstander, Kofoeds Skole
Flora Gosh, direktør, LivaRehab
Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet
Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne