Ny rapport: Danmarks største nødhjælpsorganisation har hjulpet næsten 5 millioner mennesker under Corona-krisen
Mens Corona-krisen har påvirket de flestes hverdag i Danmark, har pandemien og følgevirkningerne, der i mange lande er fulgt i kølvandet, i særlig grad påvirket mennesker på flugt. For dem, der allerede stod uden hjem, opsparing, job og sikkerhed, blev krisen et yderligere skub mod kanten af overlevelse. DRC Dansk Flygtningehjælp er derfor stolte over, at deres særlige indsats det forgangne år, har hjulpet næsten lige så mange mennesker, som der bor i Danmark.