DRC Online

Frivillig online støtte i lektiehjælp og sprogtræning i lukkede facebookgrupper

Read in other languages

Online lektiehjælp til børn, unge og voksne med flygtningebaggrund

På vores Facebook side kan du nu få lektiehjælp hjemmefra. Vi tilbyder lektiehjælp til børn i folkeskolen, unge på gymnasiet og studerende på videregående uddannelser. Vi har over 50 dygtige frivillige, som står klar til at hjælpe med lektier/opgaver.

Sådan får du hjælp:

1. Anmod om at blive medlem af Facebookgruppen. Find gruppen her: https://www.facebook.com/groups/514162092796698/about/

2. Herefter opretter man et opslag, hvori man kort skriver fag, klasse og information omkring opgaven (inklusiv afleveringsdato). F.eks. "Hej jeg vil gerne have hjælp til matematik i 9.klasse. Det handler om brøkregning. Jeg skal aflevere opgaven på mandag."

3. En af de frivillige i gruppen melder sig nu til at hjælpe, og kontakten med den frivillige kan nu køre videre på en anden kommunikationskanal, som parterne selv aftaler indbyrdes, f.eks. Messenger, Teams, Facetime eller andet.

OBS: De frivillige er ikke professionelle rådgivere, undervisere eller eksperter indenfor undervisning. 

Online sproghjælp til voksne

Dansk Flygtningehjælp tilbyder sprogtræning for voksne, der er i gang med at lære det danske sprog. Vi tilbyder hjælpen til alle i hele landet gennem vores Facebookside. Man bliver matchet 1-til-1. 

Sådan får du hjælp

1. Anmod om at blive medlem af Facebookgruppen. Find gruppen her: https://www.facebook.com/groups/341923833462506/about/

2. Herefter finder vi en frivillig, som vil øve dansk med dig og sammen aftaler I hvor dette skal foregå. Vi har gode erfaringer med WhatsApp, FaceTime, Messenger og Teams.Du bliver fast tilknyttet til din frivillige sprogtræner, som gennem en aftalt periode hjælper dig med at blive bedre til at bruge det danske sprog.

Den frivillige og eleven introduceres for hinanden via DRC Dansk Flygtningehjælps konsulent, men I aftaler selv, hvor (platform), hvornår og hvor ofte I mødes. Som udgangspunkt snakker i sammen 30 min – 1 time om ugen.

OBS: De frivillige er ikke rådgivere, undervisere eller eksperter indenfor undervisning. 

Praktisk info om online tilbud

Administration på Facebook
Lektiehjælpen og Sproghjælpen administreres på lukkede facebooksider 
Grupperne er begge bemandet og overvåges af en konsulent fra DRC Dansk Flygtningehjælp.

Ønsker du at blive frivillig? 
Send en mail til [email protected], så kontakter jeg dig med mere information omkring oprettelse. 

Gå til værktøjskassen

Du kan finde flere materialer, inspiration og viden i vores værktøjskasse til frivillige.

Gå til værktøjskassen

Kontakt

Michelle Kalletoft Web

Michelle Amanda Kallerup Toft

Projektkonsulent, DRC Online

+45 35368067 [email protected]