Mødregrupper

Trygt rum til at tale om alt fra kroppen efter fødsel til familieliv i Danmark og arbejdsliv efter barselsperioden.

I Århus Kommune og Fredericia Kommune giver projektet Ny mor i Danmark børn med etnisk minoritetsbaggrund en god start på livet ved at støtte op om eksisterende og nyetablerede mødregrupper.

Mødregrupperne er for babyer 0-1 år og deres mødre med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Her får mødrene mulighed for at sparre med andre kvinder om alt fra babyrelaterede emner til egen livssituation: børneopdragelse, børns udvikling, kroppen efter fødsel, familieliv i Danmark, uddannelse, job, deltagelse i foreningsliv mm. En del af kvinderne bor i udsatte boligområder. De får tilbud om deltagelse i mødregrupperne af kommunale sundhedsplejersker i tæt samarbejde med DRC Dansk Flygtningehjælp. Forløbene understøttes af DRC Dansk Flygtningehjælps frivillige og fagprofessionelle med indgående kendskab til målgruppen, og Mødrehjælpen bidrager med rådgivning og undervisning.

Om projektet

Projektet er finansieret af Ole Kirk’s Fond. Projektperioden er fra 2020 - 2022.

Gå til værktøjskassen

Du kan finde flere materialer, inspiration og viden i vores værktøjskasse til frivillige.

Gå til værktøjskassen

Kontakt

Kirstine Fjordbak-Trier

Projektkonsulent, Ny mor i Danmark

+45 40636411 [email protected]