Racisme, diskrimination og forskelsbehandling i Danmark

Med drabet på Georg Floyd og Black Lives Matter- bevægelsen, der opstod som reaktion på hans brutale død, er spørgsmålet om racisme igen blevet højaktuelt – også i Danmark.

Men hvordan oplever etniske minoriteter i Danmark egentlig racisme i hverdagen? Hvilke konsekvenser har det? Og hvad kan man som almindelig medborger gøre for at støtte personer, der er udsat for krænkende adfærd og dæmme op for hverdagsracisme?

På dette kursus kan du høre sociolog og forfatter Aydin Soeis fortælle om, hvordan etniske minoriteter oplever racisme i Danmark, og hvilke konsekvenser det har for etniske minoriteters deltagelse i det danske samfund. Du vil få en kort redegørelse for de begreber, vi bruger til at tale om krænkende adfærd over for andre: racisme, diskrimination og forskelsbehandling samt input til, hvad man som medborger kan gøre for at modvirke racisme.

 

Praktisk info

Oplægsholder: Aydin Soei

Kursusleder: Line Miller Sukrow, frivilligfaglig konsulent, DRC Dansk Flygtningehjælp 

Tid: 17. november 17:00-18:00

 

Tilmeldingsfrist: 2.november

GÅ TIL TILMELDING

 

Onlinekursus på Microsoft Teams

Vores onlinekursus kører via platformen Microsoft Teams. Du vil to dage forud for kurset modtage et link, som du klikker dig ind på for at deltage i kurset. det er derfor vigtigt, at du oplyser din emailadresse i tilmeldingsformularen. Du behøver ikke at downloade Microsoft Teams for at deltage.