Jan Grarup

Årets landsindsamling bliver kontantløs

Som indsamler skal du gå din rute som normalt - men kun modtage bidrag via MobilePay og SMS. Dermed minimeres risikoen for spredning af Covid-19 ude på ruten - og du skal heller ikke ned i banken for at aflevere pengene efter endt rute.

Den kontantløse indsamlingsbøsse

Når du tilmelder dig som indsamler til DRC Dansk Flygtningehjælps landsindsamling, får du tilsendt et MobilePay-indsamlingsskilt af pap i stedet for en almindelig indsamlingsbøsse. Sammen med indsamlingsskiltet får du et klistermærke med en personlig QR-kode, som du klister på dit indsamlingsskilt. Så kan dem, du ringer på hos, nemt betale med MobilePay og dit indsamler-ID overføres, når de støtter med MobilePay.

DRC ønsker at sikre, at vi handler så bæredygtigt som muligt. Derfor er vores indsamlingsbøtte i plast udskiftet med en digital betalingsløsning til gavn for miljøet, hvilket er i tråd med vores bæredygtighedspolitik.

Vil du gerne vide hvor meget du samler ind? Bare rolig. Mens du er ude på din rute, får du nemlig løbende besked via SMS om, hvor meget du samler ind ude på din rute.

Videoen herover viser, hvor let det er at samle ind kontantløst.

Find svar på dine spørgsmål om landsindsamlingen i vores FAQ

Se også