Bangladesh

Situationen i Bangladesh 

Verdens største flygtningelejr er Cox’s Bazar, og den ligger i Bangladesh. Selvom Bangladesh er et af de tættestbefolkede lande i verden, har landet gennem flere årtier taget imod millioner af asylansøgere. Det er primært flygtninge fra de tilbagevendende konflikter i nabolandet Myanmars Rakhine-stat. I august 2017 udløste nye konfliktudbrud en bølge af over 600.000 Rohingya-flygtninge, der søgte tilflugt i Bangladesh. 

Her sluttede de sig til den allerede eksisterende gruppe af flygtninge i Cox’s Bazar og nabodistriktet Bandarban.  De cirka 919.000 Rohingya-flygtninge i Bangladesh og omkring 514.000 medlemmer af værtssamfundet har hårdt brug for humanitær hjælp.

Rohingyaerne, der kom til Bangladesh før 2017, er registreret som flygtninge og får lov til at blive, mens de, der ankom efter august 2017, fik status som Forcibly Displaced Myanmar Nationals (FDMN), som skal repatrieres.

Den kritiske situation kompliceres af, at flygtningene bor i et lille og underudviklet kystområde, der jævnligt er udsat for naturkatastrofer som oversvømmelser og cykloner. I et land, hvor ressourcerne i forvejen er knappe, er DRC Dansk Flygtningehjælps tilstedeværelse og støtte strengt nødvendig for at imødekomme flygtningenes og værtssamfundets behov. 

DRC’s arbejde 

DRC Dansk Flygtningehjælp har været aktiv i Bangladesh siden 2014, og i 2017 begyndte vi at yde nødhjælp til Rohingya-befolkningen. I dag arbejder DRC i 10 Rohingya-lejre og et værtssamfund Ukhiya i Cox’s Bazar. Her arbejder vi med

• Beskyttelse
• Økonomisk hjælp
• Shelter bopladser
• Camp koordinering og camp management

Kutupalong-Balukhali, der ligger ved grænsen til Myanmar, er den største af lejrene i komplekset og hjemsted for langt størstedelen af ​​rohingyaerne, der bor i provisoriske hjem bygget af bambus og presenning. DRC Dansk Flygtningehjælp arbejder på stedet for at give adgang til beskyttelsestjenester, huslymaterialer, udvikle alternative levebrød og forbedre infrastrukturen.

Under Covid-19-nedlukninger har vi været i stand til fortsat at yde nødhjælp og støtte i samarbejde med grupper af frivillige blandt både rohingyaerne og værtssamfundene for at styrke deres modstandsdygtighed over for kriser.