DRC’s etableringsår:
1992
Antal ansatte:
80
Antal flygtninge og fordrevne:
4.000
Den tidligere republik Jugoslavien bestod af seks føderale republikker: Slovenien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina (BiH), Montenegro og Nordmakedonien. I 1980 blev landet kastet ud i dyb krise med etniske spændinger og nationalistiske bevægelser i kølvandet på den mangeårige leder Titos død. Uroen blev i 1991 til en ti år lang krig. I Bosnien-Hercegovina, som erklærede sig selvstændigt i 1992, varede krigen dog kun indtil slutningen af 1995.
I dag ligger Bosnien-Hercegovina på en af de mest benyttede ruter for flygtninge og migranter fra lande som Afghanistan, Bangladesh, Pakistan og Irak. Transitruter fra Bulgarien, Nordmakedonien, Serbien, Albanien og Montenegro mødes i Bosnien-Hercegovina, og myndighederne har registreret næsten 84.000 ankomster i landet siden midten af 2018.
DRC Dansk Flygtningehjælp kom til Bosnien-Hercegovina første gang i 1992 og arbejdede her i 18 år, indtil vi afsluttede vores operationer og overdrog ansvaret til lokale myndigheder og NGO’er i 2010. Bosnien-Hercegovina var en af DRC’s første internationale operationer og var med til at styrke vores profil som en international humanitær organisation.
For at hjælpe de bosniske myndigheder med at håndtere den voksende strøm af flygtninge og migranter vendte DRC tilbage til Bosnien-Hercegovina i 2018. Vores arbejde i Bosnien-Hercegovina fokuserer på flere områder:
Tusindvis af mennesker har fundet vej til Bosnien-Herzegovina i søgen efter et liv uden sult, nød og livsfare. De kommer fra fattigdomsramte og krigshærgede lande som Syrien, Pakistan, Irak og Afghanistan. Mange må søge ly i forladte bygninger, fordi de officielle modtagecentre er overfyldte, og mange er plaget af sygdomme, infektioner eller skader efter vold. Flere fortæller, at de har forsøgt at krydse grænsen til Kroatien. Her er de blevet udsat for vold, frarøvet deres tøj og har fået ødelagt deres ejendele, før de er blevet sendt tilbage over grænsen. DRC Dansk Flygtningehjælp er til stede i Bosnien-Herzegovina. Vi uddeler blandt andet vand, mad, varmt tøj, telte og medicin. På billedet herover yder en af vores medarbejdere førstehjælp til en mand, der er kommet alvorligt tilskade med sin hand.