Syrien

Landefakta

DRC’s etableringsår:

2008

Antal ansatte:

195

Antal flygtninge og fordrevne:

11.700.000

Situationen i Syrien

Krisen i Syrien raser nu på sit tiende år - uden en løsning i sigte - og byrden af konflikten ligger fortsat på civilbefolkningen. I 2020 var 6,2 millioner syrere internt fordrevne, 5,6 millioner var flygtet, og store dele af landet ligger i ruiner. Civile overalt i Syrien har fortsat stort behov for humanitær hjælp og beskyttelse, og i store dele af landet er der stadig intense konflikter. Den igangværende humanitære katastrofe har efterladt omkring 11,7 millioner mennesker med akut behov for hjælp. 

DRC er en af de største NGO'er i Syrien i dag, og vi har været til stede i landet siden 2008. I 2012 øgede vi kriseindsatsen, og i dag er DRC i stand til at imødekomme flygtninge og fordrevnes behov gennem integreret humanitær bistand, tjenester og fortalervirksomhed. 

DRC’s arbejde 

DRC's strategi i Syrien imødekommer både det enkelte menneske og samfundets behov und- er og efter flugten. DRC sikrer nødhjælp til mennesker med akut behov og udvikler integrerede programmer for at assistere enkeltpersoner og grupper, der enten har været fordrevne gennem længere tid eller som påtænker eller skal i gang med at genopbygge et nyt liv. 

DRC's programmer imødekommer derfor et bredt spektrum af behov fra livreddende nødhjælp til overgangsløsninger og arbejde for at styrker udsatte grupper. Vi støtter internt fordrevne personer, hjemvendte flygtninge og værtssamfund med blandt andet husly, vand, sanitet og hygiejnefaciliteter, uddannelse, beskyttelse og økonomiske genopretningsprogrammer. I 2019 nåede vores hjælp frem til 322.958 mennesker.  

Vores vision er at give flygtninge og fordrevne et værdigt og sikkert liv samt styrke dem ved at yde livreddende hjælp og arbejde for bæredygtige langsigtede løsninger. DRC er fortaler for omfattende og bæredygtige løsninger for fordrevne, og vi er enige med UNHCR i, at forholdene i Syrien anno 2020 ikke er befordrende for en sikker, frivillig og værdig hjemsendelse af syriske flygtninge.

Kontakt

Gerry Garvey

Regional Director

[email protected]