Yemen

Landefakta

DRC’s etableringsår:

2008

Antal ansatte:

450

Antal flygtninge og fordrevne:

4.000.000

DRC indsatser

Situationen i Yemen

Yemen er fortsat blandt de alvorligste humanitære kriser i verden. Landet er ødelagt efter næsten syv års konflikt, der har ledt til ukontrolleret økonomisk tilbagegang, en kollapset offentlig sektor, ukontrollerede sygdomsudbrud, tab af indkomster og hungersnød.

I dag har svimlende 66 procent af Yemens 20,7 millioner indbyggere brug for humanitær hjælp, og mere end to millioner er blevet tvunget på flugt fra deres hjem.

Der er fortsat akut behov for humanitær bistand overalt i landet. Yemenitter, der er ramt af konflikt og fordrivelse, kæmper for at klare sig gennem en udsat hverdag, hvor flere forhold truer deres overlevelse. Sikkerhedssituationen bliver fortsat forværret, og kun ganske få mennesker lever i relativ sikkerhed og har mulighed for at håndhæve deres grundlæggende rettigheder.

DRC’s arbejde  

Med seks kontorer rundt om i landet og mere end 450 ansatte er DRC Dansk Flygtningehjælp en af de største internationale ngo'er i Yemen. DRC begyndte vores operation i Aden i 2008 med fokus på migranter fra Østafrika, men efter udbruddet af borgerkrigen i 2015 ændrede vi fokus. I dag arbejder vi for at redde liv og hjælpe de fordrevne med at opbygge en bedre fremtid.

DRC's vigtigste målsætninger i Yemen er at yde øjeblikkelig livreddende hjælp, øge beskyttelsen og reducere de risici og sårbarheder, der følger i kølvandet på fordrivelse. Det gør vi blandt andet ved at fremme selvforsyning blandt både familier og hele samfund. DRC's aktiviteter i Yemen inkluderer nødhjælp, beskyttelse, lejrkoordination og lejrstyring, økonomisk genopretning, vand, sanitet og hygiejnefaciliteter, husly, uddeling af basale fornødenheder og humanitær minerydning.

Kontakt

Taline Elkhansa

Country Director

[email protected]

Downloads