DRC’s etableringsår:
2004
Antal ansatte:
171
Antal flygtninge og fordrevne:
9.300.000
Siden konflikten i Darfur-provinsen brød ud i 2003, er millioner af sudanesere blevet ofre for vold og intern fordrivelse. I øjeblikket har Sudan mere end 1,8 millioner internt fordrevne, og for mange er det stadig farligt at forsøge at vende hjem. Derudover huser Sudan over 1 million flygtninge og asylansøgere fra især Sydsudan, Eritrea, Syrien, Den Centralafrikanske Republik og Etiopien. Strømmen af migranter gennem landet vokser, og hovedstaden Khartoum er blevet et vigtigt regionalt knudepunkt for migranter på jagt efter flere muligheder og rettigheder i udlandet.
På trods af de mange nylige politiske og militære forandringer har både sudanesere, migranter og flygtninge stadig et enormt behov for humanitær hjælp. En skrøbelig økonomi og en stigende fare for naturkatastrofer gør det svært for mange udsatte mennesker i Sudan at klare sig selv.
DRC Dansk Flygtningehjælp i Sudan leverer fleksibel og omfattende humanitær støtte, der dækker forskellige behov i fire stater i Sudan. Vi begyndte arbejdet i Darfur i 2004 og har siden udvidet arbejdet til Khartoum og langs de vigtigste migrationsruter fra Østafrika. Vi har primært med fokus på beskyttelse, økonomisk genopretning og samfundenes egne udviklingsplaner for genopbygning og sikkerhed. DRC yder også nødhjælp gennem levering af mad, husly, basale fornødenheder og hygiejnekits. For at skabe et fredeligt, inkluderende og stærkt samfund støtter DRC også det sudanesiske civilsamfund og landets institutioner i at opbygge deres egen kapacitet til at hjælpe – med fokus på langsigtede løsninger.