Nyt hæfte: 25 spørgsmål og svar om flygtninge

1. Hvem er flygtning?

2. Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer?

3. Hvorfor tager Danmark i mod flygtninge?

4. Hvorfor hjælper vi ikke i nærområderne i stedet for her?

5. Kan alle søge asyl i Danmark?

6. Hvordan vurderer man, om en person er flygtning?

7. Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage?

8. Hvordan kommer flygtninge til Danmark?

9. Hvor mange flygtninge er der i Danmark?

10. Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge?

11. Hvad lever flygtninge af?

Mange flygtninge arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke har arbejde endnu, kan få offentlig hjælp til forsørgelse ligesom andre borgere i Danmark. For at få økonomisk hjælp skal de stå til rådighed for at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et op til 5-årigt selvforsørgelses- og hjemrejseprogram med danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud.

Flygtninge uden egen indkomst har først ret til kontanthjælp efter minimum 9 års ophold indenfor de seneste 10 år i Danmark og efter at have opfyldt et beskæftigelseskrav på 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år. Personer, der ikke opfylder de to krav, vil i stedet modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Satserne er væsentlig lavere end satserne for kontanthjælp. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse udgør i 2023 følgende månedlige beløb (brutto før skat). Kontanthjælp i parentes.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere kan søge om en midlertidig danskbonus på 1.652 kr. om måneden i 6 måneder, når de har bestået en danskprøve på et vist niveau. Pension: Flygtninges ret til folkepension, ældrecheck og førtidspension afhænger af antallet af år de har boet i Danmark. De skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra det 15. år til det tidspunkt, hvor pensionen ydes, for at opnå retten til den fulde pension mv. Flygtninge skal desuden have haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark for at åbne retten til førtidspension. Hvis ikke flygtninge opfylder de krav, så modtager de i stedet en procentvis pension udregnet efter, hvor mange år de har boet i Danmark. Tidligere havde flygtninge mulighed for fuld folkepension og førtidspension uanset opholdstid i Danmark.

Andre sociale ydelser: Flygtninge kan få flere økonomiske ydelser på lige fod med andre borgere f.eks. boligstøtte. Men flygtninge m.fl. skal have haft mindst 6 års ophold eller fuldtidsbeskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år for at opnå retten til de fulde børne- og ungeydelser. Hvis ikke flygtninge kan opfylde de krav, så modtager de en procentvis af børne- og ungeydelser efter, hvor lang tid de har boet i Danmark. Asylansøgere er normalt under Udlændingestyrelsens forsørgelse medmindre de kan forsørges af en ægtefælle med fast ophold i Danmark.

Forsørgelsen omfatter bl.a. nødvendig sundhedsbehandling og sociale foranstaltninger, indkvartering på asylcenteret, transport, kontante ydelser til tøj, hygiejneartikler og mad, hvis den pågældende ikke bor på et center med cafeteria. Beløbet afhænger af bl.a. alder og familiestørrelse, overholdelse af kontrakt vedrørende arbejdsopgaver mv. Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret – f.eks. rengøring, deltage i undervisning og aktivering. I 2023 er satserne for ydelser: tøjpakke (1.609,65 kr.), hygiejnepakke (129,75 kr.), baby-tøjpakke (3.219,31 kr.), børnetøjpakke pr. barn hver 6. måned (756,62 kr.).

12. Kommer flygtninge i arbejde?

Langt de fleste flygtninge har et stort ønske om at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse hurtigst muligt, når de kommer til Danmark. Mange flygtninge kommer også i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end andre borgere. De seneste år har vi set en positiv beskæftigelsesudvikling i Danmark, hvor flere flygtninge er kommet hurtigere i arbejde end tidligere. Flere forhold bidrager positivt til denne fremgang herunder højkonjunktur, der gør det lettere for flygtninge at finde et arbejde. Politikere, kommuner og virksomheder har også haft et stærkt fokus på at øge beskæftigelsen de senere år. I 1. kvartal 2023 var 39 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark, heraf 70 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne. I juni 2023 var 53 pct. af 18-66-årige ukrainere med ophold efter særloven i beskæftigelse, heraf 58 pct. af mændene og 51 pct. af kvinderne. Der er stor variation fra kommune til kommune. Det skyldes bl.a. flygtninges baggrund, de lokale jobmuligheder og kommunens evne til at hjælpe flygtninge i arbejde.

• Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det er der flere forklaringer på – i nogle tilfælde har flygtninge ikke umiddelbart de faglige kvalifikationer, sprogkompetencer og den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne efterspørger. Nogle flygtninge har også fysiske og psykiske følger af krig og flugt, og de mangler netværk i Danmark. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer også den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på det niveau, som arbejdsgivere forventer for at ansætte dem.

• Lidt mere end hver tredje flygtning er påvirket af traumesymptomer på grund af alvorlige oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Traumer, psykisk sårbarhed, eksilstress og socioøkonomisk stress kan påvirke flygtninges mulighed for at lære dansk
og passe et almindeligt job.

• I slutningen af 2021 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund i alderen 16-65 år på 62,4 pct, til sammenligning var den på 71,7 pct. for personer med vestlig baggrund og på 78,6 pct. for personer med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen for mænd med ikke-vestlig baggrund var 68 pct. og for kvinder med ikke-vestlig baggrund 57,1 pct. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder med dansk oprindelse henholdsvis 80,1 pct. og 77 pct. Der er tale om meget sammensatte indvandrergrupper, og der er derfor store forskelle mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande.

• Beskæftigelsesfrekvensen er også afhængig af opholdsgrundlag, opholdstid i Danmark, sproglige kompetencer, erhvervserfaring og uddannelsesniveau. Indvandrere fra Libanon, Somalia, Irak og Syrien har den laveste beskæftigelse i Danmark. Mange er kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte
til flygtninge, hvorfor de ofte har andre udfordringer end arbejdskraftindvandrere.

• Beskæftigelsen er generelt højest blandt ikke-vestlige indvandrere herunder flygtninge, der har afsluttet en uddannelse i Danmark sammenlignet med dem, der har taget en uddannelse i udlandet eller ikke har en uddannelse udover grundskolen.

13. Lærer flygtninge dansk?

Flygtninge har ret til gratis danskundervisning. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger bl.a. af alder, helbred, skolegang og uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet.

• Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, Danskuddannelse 1, 2 og 3. Flygtninge bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse de placeres på – det afhænger af deres skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Hver danskuddannelse består af 5-6 moduler, der hver især afsluttes med en prøve. Der er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, så de flygtninge, der hurtigt kommer i arbejde, fortsat har mulighed for at gennemføre en danskuddannelse.

• Børn og unge har ret til at komme i folkeskole eller i et særligt skoletilbud. Der er forskellige muligheder for at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen bl.a. gennem modtageklasser eller særlig sprogstøtte.

• Småbørn går typisk i daginstitutioner, hvor de deltager i sprogstimulering. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart.

• Asylansøgere skal deltage i undervisning og kompetenceafklaring på asylcentrene. Undervisningen kan omfatte dansk, engelsk og fag, der gavner integrationen i Danmark eller forbereder på en tilværelse i hjemlandet. Der er også mulighed for at komme i praktik eller på visse betingelser at få tilladelse
til at arbejde på normale vilkår i Danmark.

• Asylansøgerbørn går i skole på asylcentre eller i nogle tilfælde i den lokale folkeskole. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Timetallet er som udgangspunkt det samme som i folkeskolen, og der undervises i alle folkeskolens fag. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog.

14. Hvor i Danmark bor flygtninge?

Når flygtninge har fået asyl eller ophold efter særlove, vil Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om, hvilken kommune de skal bo i under den 5-årige introduktionsperiode, hvor kommunen har integrationsansvaret og tilbyder nyankomne et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Flygtninge er siden 1999 blevet boligplaceret af Udlændingestyrelsen med det formål at sikre en mere ligelig fordeling af flygtninge i landets kommuner. I 2022 blev i alt 33.240 nyankomne flygtninge herunder ukrainere boligplaceret i landets kommuner.

• Kommunen har siden den 1. marts 2019 kun været forpligtet til at anvise en midlertidig bolig til nyankomne flygtninge,men de kan fortsat vælge at anvise en permanent bolig, når det er muligt. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under introduktionsperioden, hvor kommunen har integrationsansvaret – medmindre de flytter, fordi de har fået ordinært arbejde eller på grund af særlige personlige forhold. Hvis flygtninge flytter uden godkendelse af tilflytningskommunen, kan de miste retten beskæftigelsestilbud under selv forsørgelses- og hjemrejseprogrammet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp.

• Pr. 1. januar 2023 boede der i alt 910.898 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket svarer til 15,4 pct. af befolkningen. Heraf har 579.457 ikke-vestlig baggrund.

• Flygtninge, indvandrere og efterkommere bor rundt i de forskellige kommuner og regioner ligesom andre. Der er en tendens til, at flere bor i nærheden af de store byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. I Region Hovedstaden er andelen 21 pct. at befolkningen, mens den er under landsgennemsnittet i de fire øvrige regioner. I 2022 udgjorde indvandrere og efterkommere godt 26 pct. af borgerne i Københavns
Kommune. Generelt set er der stor forskel mellem kommunerne - andelen er over landsgennemsnittet på 15,4 pct. i en række af de københavnske forstadskommuner, Aarhus, Odense, Greve, Aabenraa, Ringsted, Sønderborg og Horsens Kommune, mens andelen i andre kommuner er omkring landsgennemsnit eller
under.

15. Kan flygtninge få familien hertil?

Flygtninge kan søge om at få deres ægtefælle/samlever og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til voksne flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark som familiesammenført.

• I Danmark skal man opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle eller fast samlever til Danmark. Flygtninge kan blive undtaget for de fleste krav, hvis myndighederne vurderer, at de fortsat er i risiko for forfølgelse og derfor ikke kan leve sammen som familie i hjemlandet.

• Normalt skal man bl.a. være over 24 år, kunne forsørge sin ægtefælle eller samlever, have egen bolig af en vis størrelse, som ikke ligger i bestemte boligområder. Parret skal samlet set opfylde et såkaldt integrationskrav, der består af krav til danskkundskaber, uddannelse og beskæftigelse. Den herboende
ægtefælle eller samlever skal også opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav, selvforsørgelses- og beskæftigelseskrav.Flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus (se spørgsmål 1), kan som udgangspunkt ikke få familien til Danmark i de første to år efter de har fået opholdstilladelse.
Hvis deres opholdstilladelse forlænges udover de første to år, kan de opnå familiesammenføring på samme betingelser som andre flygtninge. Der kan undtagelsesvis opnås familiesammenføring tidligere, hvis et afslag strider imod Danmarks internationale forpligtelser.

• I 2022 blev der i alt givet 3.357 familiesammenføringstilladelser i Danmark, heraf bl.a. 1.405 til ægtefæller og samlevere, 676 til familie efter EU-reglerne og 603 til mindreårige børn. Tilladelserne er givet til familiemedlemmer til herboende flygtninge, herboende indvandrere, EU-borgere eller herboende danske eller nordiske statsborgere. Ud af det samlede antal tilladelser er 276 tilladelser givet til ægtefæller eller samlevere til herboende flygtninge og 156 tilladelser til mindreårige børn til herboende flygtninge. De største nationaliteter blandt ægtefæller, samlevere og børn var Filippinerne (206), Thailand (181), Syrien (175), Tyrkiet (145) og USA (143) i 2022. Derudover er der også givet opholdstilladelse til familiemedlemmer fra
Ukraine efter særloven.

16. Kan børn være flygtninge?

Ja, knap halvdelen af verdens flygtninge er børn og unge under 18 år, der flygter med eller uden deres forældre. Og hvert år kommer der også børn og unge under 18 år til Danmark uden deres forældre som uledsagede mindreårige asylansøgere. I 2022 var der 358 uledsagede mindreårige børn, der søgte asyl i Danmark. De kom primært fra Afghanistan (178), Syrien (50),Marokko (41), Ukraine (30) og Eritrea (9). Siden 2015 er antallet af uledsagede mindreårige børn, der søger asyl i Danmark,faldet år for år - i 2015 søgte 2.144 uledsagede mindreårige asyl i Danmark.

• Uledsagede mindreårige børn skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark. De anses dog som en særlig sårbar gruppe, hvorfor der er særlige retningslinjer for behandling af deres ansøgninger, f.eks. behandles deres ansøgninger hurtigere, og de får en personlig repræsentant. I 2022 fik 22 uledsagede mindreårige opholdstilladelse.

• Uledsagede børn, der ikke bliver anerkendt som flygtninge eller som vurderes for umodne til at gennemgå en asylprocedure,har i særlige tilfælde mulighed for at få en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven.Det er en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil som hovedregel gælde til barnet fylder 18 år eller barnet er modent nok til at gennemgå en asylprocedure.

• Uledsagede børn, der får opholdstilladelse, har under bestemte forudsætninger mulighed for efterfølgende familiesammenføring med deres forældre. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag skal behandles sammen med forældrenes. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle tilbage til hjemlandet sammen.

17. Er flygtninge kriminelle?

Langt de fleste flygtninge begår ikke kriminalitet. Blandt hele den danske befolkning bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker, og der er flere mænd end kvinder, der er dømt for kriminalitet - uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller andre love. Og det gør sig også gældende for flygtninge og indvandrere.

• Sammenligner man kriminalitetsniveau for personer i samme aldersgruppe, så er der generelt set en større andel mænd med ikke-vestlig baggrund end mænd med vestlig baggrund eller dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet.

• Kriminalitet hænger ofte sammen med alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst og socioøkonomisk status. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er yngre end gruppen med dansk oprindelse, og Danmarks Statistik har udarbejdet et indeks, der standardiserer for alder, så forskelle i alderssammensætningen ikke påvirker tallene. Det indeks viser, at kriminaliteten i 2021 er 55 pct. højere blandt mandlige indvandrere med ikke-vestlig baggrund og 153 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Hvis der også standardiseres for familiens uddannelsesniveau, er kriminaliteten henholdsvis 33 pct. og 111 pct. højere for de to grupper sammenlignet med hele den mandlige befolkning.

• Ser man udelukkende på de 15-29-årige mandlige flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge med op til 5 års ophold i Danmark, så blev 2,6 pct. dømt for overtrædelse af straffeloven i 2021.

• Generelt set er kriminaliteten i Danmark faldende, og den udvikling gør sig også gældende for de unge mænd uanset etnisk baggrund, og gabet mellem ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er formindsket.

• Asylansøgere, der begår kriminalitet, kan fængsles, udvises administrativt eller ved dom. Også for butikstyveri og andre forseelser som normalt ikke straffes med fængsel. De vil uanset en udvisning dog ikke blive udsendt før deres asylsag er afgjort.

• Personer med opholdstilladelse, herunder flygtninge, kan også udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet. I så fald mister de deres opholdstilladelse. Hvis de på grund af risiko for forfølgelse ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, kommer de på tålt ophold i Danmark.

18. Hvem arbejder med flygtninge i Danmark?

Offentlige myndigheder, kommuner, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen og koordinerer lovgivning på udlændinge- og integrationsområdet. Beskæftigelsesindsatsen efter den 5-årige introduktionsperiode, forsørgelseshjælp og de øvrige økonomiske ydelser som folkepension, SU, boligstøtte og børne- og ungeydelser hører under andre ministerier.

• Spørgsmål om asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, statsborgerskab, integration, danskundervisning mv. hører derfor under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om asyl, ophold efter særlove, visum, pas, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. De behandler også sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser. Styrelsen varetager også andre opgaver f.eks. organisering af indkvartering til asylansøgere, boligplacering i kommunerne og udarbejdelse af statistik på udlændingeområdet. Flygtningenævnet er en klageinstans med ansvar for behandling af asylsager efter afslag i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet er en klageinstans med ansvar for behandling af sager vedr. familiesammenføring, permanent ophold og andre opholdssager.

• Når en flygtning har fået asyl eller ophold efter en særlov, overgår integrationsansvaret for den enkelte flygtning til en kommune. Nyankomne flygtninge fordeles til kommunerne efter et kvotesystem. Udlændingestyrelsen fastsætter kvoterne ud fra et skøn af, hvor mange flygtninge, der forventes at få
opholdstilladelse det kommende år. Ukrainere med ophold efter særloven fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne. Formålet med begge modeller er at sikre en jævn geografisk fordeling af flygtninge for dermed at opnå bedre forudsætninger for integration og sikre, at mange kommuner deltager i integrationsopgaven.

• Kommuner skal tilbyde et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Programmet varer som udgangspunkt i et år og kan forlænges i op til fem år. Programmets hovedmål er, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hovedindholdet i programmet er danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det tilrettelægges med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse inden for et år – opnås det ikke, så skal programmet forlænges i op til fem år. Øvrige grupper får tilbudt et introduktionsprogram eller et introduktionsforløb.

• Der findes flere typer asylcentre i Danmark: et modtagelsescenter, opholdscentre, børnecentre og udrejsecentre. Røde Kors og enkelte kommuner driver modtagelses- og opholdscentre, hvor asylansøgerne og ukrainere bor, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark. Kriminalforsorgen driver desuden de to udrejsecentre, Kærshovedgård og Sjælsmark, og Røde Kors driver hjemrejsecentret
Avnstrup.

• DRC Dansk Flygtningehjælp rådgiver asylansøgere i alle faser af asylproceduren – også efter endeligt afslag på asyl. Organisationen rådgiver også flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse, og flygtninge og indvandrere, der ønsker at vende tilbage til deres oprindelige hjemland med repatrieringsstøtte. DRC Dansk Flygtningehjælp støtter også flygtninge, når de har fået asyl med frivilligt lokalt integrationsarbejde
og integrationsydelser inden for både familier, beskæftigelse, udvikling og vidensformidling til landets kommuner. 

19. Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse?

Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse altid midlertidig, dvs. tidsbegrænset til at starte med. Den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges hvert eller hvert andet år indtil de opfylder betingelserne for permanent ophold efter tidligst otte års lovligt ophold i Danmark. Ukrainerne har også fået en midlertidig opholdstilladelse efter særloven i op til to år med mulighed for forlængelse med et år, hvis udlændinge- og integrationsministeren beslutter at forlænge særloven. Derefter kan opholdet efter særloven ikke forlænges yderligere.

• En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning kan miste opholdstilladelsen og blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis grundlaget for opholdet i Danmark ændrer sig. For eksempel hvis udlændingemyndighederne vurderer, at en flygtning ikke længere har behov for beskyttelse, fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig, så kan opholdstilladelsen i nogle situationer inddrages eller nægtes forlænget. Familiesammenførte ægtefæller kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet opløses eller hvis den herboende ægtefælle mister sin opholdstilladelse.

• Hvis det opdages, at en flygtning har fået opholdstilladelse på et falsk grundlag, så kan opholdstilladelsen også blive inddraget eller nægtet forlænget. Hvis en flygtning rejser på ferie eller andet kortvarigt ophold i sit hjemland, vil Udlændingestyrelsen også undersøge, hvorvidt der ikke længere er behov for beskyttelse i Danmark. Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet tager stilling til, om flygtninges eller familiesammenførtes opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget.

• Den 1. marts 2019 trådte en ny lov i kraft, som medfører, at alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er givet med henblik på midlertidigt ophold. Det betyder, at udlændingemyndighederne vil have større fokus på at nægte at forlænge eller inddrage opholdstilladelsen, hvis de vurderer, at den enkelte flygtning ikke længere er i fare i hjemlandet og dermed ikke længere har behov for beskyttelse. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vil altid tage udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes situation.

• Myndighederne vil i mindre grad end tidligere være forpligtede til at tage hensyn til flygtninges tilknytning til Danmark. Men hver enkelte sag om inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal stadig afgøres i forhold til Danmarks internationale forpligtelser dvs. de konventioner vi har underskrevet. Det betyder, at danskkundskaber, arbejde, uddannelse, familie og anden tilknytning til Danmark fortsat spiller en rolle for muligheden for at blive i Danmark. Den nye lov ændrer ikke på, hvornår man har mulighed for at søge om permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab (se spørgsmål 20 og 21).

• Efter fire års opholdstilladelse og fast bopæl i Danmark kan flygtninge stemme og opstille til kommunale og regionale valg – også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret til folketingsvalg kræver derimod dansk statsborgerskab.

• En flygtning, som begår kriminalitet, kan udvises. Jo længere tid man har boet i Danmark, jo grovere kriminalitet og højere straf skal der til for at blive udvist. Hvis en udvist risikerer forfølgelse i hjemlandet, bliver personen boende i Danmark på såkaldt tålt ophold. Det vil sige, at opholdstilladelsen bliver inddraget, og personen mister de fleste rettigheder og skal bo på et udrejsecenter. I de senere år er der flere gange sket en skærpelse af reglerne for udvisning ved kriminalitet, og flere personer er blevet udvist.

20. Kan flygtninge blive boende i Danmark?

Efter mindst otte års lovligt ophold i Danmark kan flygtninge og andre udlændinge søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold. I særlige tilfælde kan man søge efter fire år. Ophold efter de to særlove kan dog ikke tælle med i dette opholdskrav.

• For at få permanent opholdstilladelse skal flygtninge, på lige vilkår med andre, opfylde en række krav. Personer med handicap eller svært traumatiserede flygtninge kan søge om dispensation fra visse krav, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN´s Handicapkonvention, tilsiger det. 

• Flygtninge kan derudover kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat risikerer forfølgelse i hjemlandet i forhold til de gældende regler for tildeling af asyl dvs. de skal opfylde betingelserne for deres nuværende midlertidige opholdstilladelse.

• For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man bl.a. også have bestået prøven på Danskuddannelse 2, tilsvarende eller på højere niveau. Der er også krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3½ år ud af de seneste 4 år, og man må ikke have modtaget bl.a. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp de seneste 4 år. Folke- og førtidspensionister er undtaget fra kravet om ordinær beskæftigelse.

• I 2022 fik i alt 5.762 personer permanent opholdstilladelse, heraf 1.157 på baggrund af asyl, 2.941 fik på baggrund af familiesammenføring, 1.664 fik på baggrund af erhverv, studie mv. De største grupper fordelt på nationaliteter var Syrien (540), Tyrkiet (322), Ukraine (455) og Afghanistan (329). Derudover fik 6.860 personer permanent ophold på baggrund af EU-reglerne. De største grupper fordelt på nationaliteter var her Rumænien (1.459), Polen (1.140), Tyskland (510) og Litauen (465).

• Flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse og blive tvunget tilbage til deres oprindelige hjemland, selv om risikoen for forfølgelse ikke er der mere. Opholdstilladelsen kan dog inddrages i nogle situationer, selvom den er blevet permanent, hvis flygtninge rejser på ferie eller andre kortere ophold i hjemlandet, og udlændingemyndighederne vurderer, at risikoen for forfølgelse ikke er til stede mere, og tilknytningen til Danmark ikke er tilstrækkelig til at bevare opholdstilladelsen. 

21. Kan flygtninge få dansk statsborgerskab?

Flygtninge kan søge om dansk statsborgerskab efter mindst otte års opholdstilladelse og uafbrudt ophold i Danmark. Flygtninge skal opfylde en række krav og bl.a. bestå en danskprøve og en prøve om det danske samfund, kultur og historie (indfødsretsprøven) for at blive danske statsborgere. Betingelserne for at få dansk statsborgerskab er ændret flere gange i de senere år.

• Man skal bestå prøven på Danskuddannelse 3, tilsvarende eller på højere niveau. Flygtninge bestemmer ikke selv indplaceringen på en danskuddannelse, da det sker på baggrund af sproglige forudsætninger samt skole- og uddannelsesbaggrund. Der var 1.507 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 1. kvartal 2023, der var omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og i gang med en danskuddannelse. Disse kursister fordelte sig med 50,2 pct. på Danskuddannelse 1, 45 pct. på Danskuddannelse 2 og 4,8 pct. på Danskuddannelse 3. Derudover var 11.691 ukrainere i gang med en danskuddannelse i 1. kvartal 2023, og de fordelte sig med 12,8 pct. på Danskuddannelse 1, 73 pct. på Danskuddannelse 2 og 14,2 pct. på Danskuddannelse 3.

• For at blive dansk statsborger skal man også have permanent opholdstilladelse i mindst 2 år – for flygtninge og statsløse i mindst 1 år. Man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3½ år inden for de seneste 4 år, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Ansøgere skal også have været selvforsørgende de seneste 2 år og må højest have modtaget offentlige ydelser i 4 måneder inden for de seneste 5 år. Ansøgere skal desuden deltage i en kommunal grundlovsceremoni, inden statsborgerskabet kan tildeles.

• Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der kan få dansk statsborgerskab. Det sker ved vedtagelse af en særskilt lov. Udlændinge- og Integrationsministeriet indstiller de ansøgere, der opfylder kravene til optagelse på et lovforslag om meddelelse af indfødsret. Lovforslag om meddelelse af indfødsret fremsættes i Folketinget to gange om året – i april og oktober. Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge har de samme rettigheder og forpligtigelser som andre danskere.

• Siden 1. september 2015 har man kunne have dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det betyder, at en udenlandsk statsborger ikke skal løses fra andet statsborgerskab for at blive statsborger i Danmark.

• Flygtninge uden dansk statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige. De kan derudover have udfordringer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU.

22. Rejser flygtninge hjem igen?

Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til deres (oprindelige) hjemland – at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. Der er i perioden fra år 2000 til maj 2023 repatrierede over 6.000 flygtninge og indvandrere med repatrieringsstøtte fra Danmark.

• Det kan være en vanskelig beslutning at vende tilbage til hjemlandet, jo længere man har boet i Danmark. Først og fremmest skal familien kunne vende hjem til en tilværelse uden trusler og forfølgelse. Derudover skal der tages stilling til jobmuligheder, bolig og økonomi. Med i beslutningen er også familierelationer i hjemlandet, familie og netværk i Danmark, oplevelser før og under flugten og ikke mindst, hvad repatriering
vil betyde for ens børn.

• Repatrieringsloven giver flygtninge, indvandrere og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab mulighed for at få økonomisk støtte til frivillig hjemvenden og etablering i hjemlandet. Loven er ændret flere gange bl.a. med udvidelse af målgruppen, som kan modtage støtte. Via loven støttes målgruppen til frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland, hvis de har til hensigt at tage varigt ophold der. En person, der ønsker at tage midlertidigt ophold i hjemlandet, kan ikke få økonomisk støtte.

• Ældre flygtninge kan også få økonomisk hjælp hver måned i op til fem år – eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv. Inden for de første tolv måneder kan flygtninge fortryde og vende tilbage til Danmark. Årsagerne til, nogle fortryder, kan være chikane, forfølgelse eller manglende mulighed for at skabe et eksistensgrundlag. Indvandrere har ikke fortrydelsesret og giver ved repatriering endeligt afkald på deres rettigheder i Danmark.

• DRC Dansk Flygtningehjælp har i mere end 20 år rådgivet flygtninge og indvandrere om muligheden for repatriering og om situationen i hjemlandet. Organisationen hjælper også med at planlægge den enkeltes repatriering. De fleste flygtninge og indvandrere er vendt tilbage til Tyrkiet, Bosnien- Hercegovina, Iran, Vietnam og Irak. I de første fem måneder af 2023 er 111 flygtninge, indvandrere og danske statsborgere
repatrierede, heraf vendte de bl.a. tilbage til Somalia (20), Tyrkiet (16), Bosnien-Hercegovina (14) og Afghanistan (13). Det samlede antal var i 2022 (315), i 2021 (426), i 2020 (348), i 2019 (502), i 2018 (360), i 2017 (341) og i 2016 (301).

23. Hvor mange flygtninge er der i verden?

Den globale flygtningesituation udvikler sig år for år. Der er cirka 108,4 millioner mennesker på flugt verden over (UNHCR 2022). I slutningen af 2022 havde 35,3 millioner forladt deres hjemland og de 29,4 millioner af dem levede under UNHCR´s mandat og 5,9 millioner af dem var palæstinensere, der levede under UNRWA´s mandat. Der var 5,4 millioner asylansøgere, og 62,5 millioner var flygtninge i deres eget land – såkaldt internt fordrevne.

• I de senere år har vi oplevet meget store stigninger i antallet af flygtninge og internt fordrevne. I perioden fra 2013 til 2022 er antallet steget fra 51,3 millioner til 108,4 millioner mennesker på flugt. Det rekordstore antal flygtninge skyldes en række konflikter, kriser, forfølgelse og krænkelse af menneskerettigheder
verden over i bl.a. Syrien, Ukraine, Afghanistan, Venezuela, Sydsudan og Myanmar.

• Krigen i Ukraine har desuden medført, at omkring 5,8 millioner ukrainere er flygtet til andre europæiske lande. Der er over 4 millioner ukrainere, der har fået midlertidig opholds- tilladelse eller lignende beskyttelse i Europa. Det vurderes, at godt 5 millioner mennesker er internt fordrevne i Ukraine.

• I Afghanistan overtog Taliban magten i august 2021, hvilket også har drevet mange afghanere på flugt. Situationen i Afghanistan var i forvejen skrøbelig, da landet har været præget af vold og konflikt i mere end 40 år. Omkring 52 pct. af alle flygtninge og andre, som har behov for international beskyttelse, kommer fra Syrien, Ukraine og Afghanistan.

• Cirka 40 pct. af alle fordrevne er børn og unge under 18 år – selvom de blot udgør 30 pct. af verdens befolkning. 

24. Hvorfor bliver flygtninge ikke i nabolandene?

Det gør de også. Langt de fleste flygtninge og internt fordrevne i verden søger tilflugt et andet sted i deres eget land eller i et naboland.

• Omkring 70 pct. af verdens 35,3 millioner flygtninge opholder sig i nabolande til deres oprindelsesland, så langt de fleste søger beskyttelse i nærområdet. De største værtslande for flygtninge, asylansøgere og fordrevne på tværs af grænser er Tyrkiet (3,6 millioner), Iran (3,4 millioner), Colombia (2,5 millioner), Tyskland (2,1 millioner) og Pakistan (1,7 million). Relativt få flygtninge søger og får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien.

• I slutningen af 2022 var 62,5 millioner mennesker på flugt i deres hjemland som internt fordrevne. De lande med flest internt fordrevne er Syrien (6,8 millioner), Colombia (6,8 millioner), Ukraine (5,9 millioner), DR Congo (5,5 millioner) og Yemen (4,5 millioner).

• Flygtninge lever under meget forskellige vilkår verden over. Nogle steder har flygtninge boet i flygtningelejre i generationer og har opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre, lejeboliger, efterladte bygninger eller på gaden.

• Da det ikke altid er muligt at finde sikkerhed i nabolande til konfliktområder, rejser en del flygtninge videre på egen hånd. Nogle lande hverken kan eller vil tage imod flygtninge. Måske har de allerede mange tusinde flygtninge boende, måske er de i konflikt med det land, hvorfra flygtningene kommer eller er allieret med det regime, der udgør en trussel mod flygtningene. FN’s Flygtningeorganisation UNHCR hjælper nogle af disse flygtninge videre til et sikkert land gennem genbosætning.

25. Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa?

Den globale flygtningesituation er stigende, og de krige og konflikter, der driver mennesker på flugt, er komplekse og strækker sig ofte over mange år.

• Antallet af flygtninge, som ankommer til Europa, ændrer sig år for år. I 2022 har EU/EØS-landene samlet set modtaget 962.200 asylansøgninger, hvilket er en stigning på 52 pct. i forhold til 2021, hvor der fortsat var visse rejserestriktioner pga. COVID-19. Asylansøgerne er kommet fra næsten 140 forskellige lande.  Stigningen skyldes primært asylansøgninger fra afghanere, venezuelanere, colombianere og personer fra EU´s nærområder som Ukraine, Tyrkiet, Georgien, Albanien, Rusland og Moldova. Der er cirka 5,8 millioner, der er flygtet fra Ukraine til nabolandenei Europa. Mange af dem har fået midlertidig beskyttelse.

• Danmark modtog 4.597 asylansøgninger i 2022. De største grupper af asylansøgere kom fra Ukraine, Afghanistan, Syrien, Eritrea, Iran, Rusland og Marokko. Derudover var der 36.924 personer fra Ukraine, der søgte om ophold efter særloven i Danmark i 2022.