25 spørgsmål og svar om flygtninge

En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet. Begrebet migrant anvendes ofte som en overkategori, der betegner både flygtninge og indvandrere.

Danmark har gennem forskellige internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser i katastrofe- og flygtningeområderne, herunder nærområderne.

Det gør vi også. Omkring 73 pct. af verdens flygtninge er i nærområderne – enten i eget land eller et land i deres egen region. Danmark tager på forskellig vis del i det internationale arbejde i flygtningenes nærområder. Men da ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet, og nærområderne ofte er fattige lande, som kan have svært ved at håndtere store flygtningegrupper, er det muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark.

Alle udlændinge, som kommer til eller opholder sig i Danmark, kan søge om asyl og betegnes spontane asylansøgere. Men langt fra alle kan få deres asylsag behandlet her i landet. Politiet registrerer alle asylansøgere og tager foto og fingeraftryk (biometri). Politiet laver også en søgning af den pågældendes fingeraftryk i Eurodac, som er et fælles europæisk fingeraftryksregister. Herefter indkvarteres asylansøgeren som udgangspunkt på et asylcenter, og Udlændingestyrelsen har ansvaret for behandlingen af ansøgninger om asyl, og Flygtningenævnet er klageinstans.

En asylansøgerens baggrund, identitet og asylmotiv bliver undersøgt under behandlingen af asylansøgningen – også kaldet asylproceduren. Politiet foretager den første registrering og søger samtidig på fingeraftryk for at se, om ansøgeren har fået taget fingeraftryk i et andet europæisk land før Danmark. Asylansøgeren vil herefter blive tilbudt at udfylde et asylskema, inden ansøgeren bliver indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Her vil asylansøgeren blive hørt om identitet, personlige forhold, asylmotiv og rejserute.

Ved et endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet fastsættes en udrejsefrist på typisk syv dage eller straks, hvis der er en påtrængende situation, herunder hvis sagen er afgjort i ”åbenbart grundløs”-proceduren. En afvist asylansøger, hvis udrejsefrist er overskredet, har ikke lovligt ophold i landet og skal udrejse. Efter man får endeligt afslag på asyl, står Hjemrejsestyrelsen for at udsende den pågældende til hjemlandet, herunder at skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Hvis personen ikke rejser frivilligt, står politiet (UCN - Udlændinge Center Nordsjælland) for udsendelsen. Men udsendelsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller hvis den afviste asylansøger ikke vil samarbejde med politiet.

Vejen til asyl i et andet land er fuld af forhindringer. Derfor ser mange forfulgte sig nødsaget til at betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælp med rejseruten.

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge, der i alt er kommet til Danmark gennem årene. Siden Ungarn-krisen i 1956 og frem til udgangen af 2020 har cirka 170.118 mennesker fået asyl i Danmark. Senere er nogle rejst tilbage til deres oprindelige hjemland eller til andre lande, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden 1990-2020 har flygtninge fået cirka 64.692 familie- medlemmer hertil (ægtefæller, samlevere og børn). Tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

Flygtninge indgår – som andre borgere i Danmark – i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter. Generelt varierer personers bidrag til den samlede samfundsøkonomi gennem livet, da børn og ældre typisk udgør en udgift, mens personer i den erhvervsaktive alder typisk bidrager positivt til økonomien. Flygtninge bidrager også til samfundsøkonomien ved at betale skat. Samfundets udgifter til for eksempel selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, kontanthjælp, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger blandt andet af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. Erfaringer viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens er relativ lav i de første år i Danmark.

Mange flygtninge arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke har arbejde endnu, kan få offentlig hjælp til forsørgelse ligesom andre borgere i Danmark. For at få økonomisk hjælp skal man stå til rådighed for at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et op til 5-årigt selvforsørgelses- og hjemrejseprogram med danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud.

Langt de fleste flygtninge har et stort ønske om at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse hurtigst muligt, når de kommer til Danmark. Mange flygtninge kommer også i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end andre borgere.

Flygtninge har ret til gratis danskundervisning. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger blandt andet af alder og helbred, skolegang og uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet.

Når flygtninge har fået asyl, afgør Udlændingestyrelsen, hvilken kommune flygtninge skal bo i under den 5-årige introduktionsperiode, hvor kommunen har integrationsansvaret og tilbyder nyankomne flygtninge et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Formålet er en mere ligelig fordeling af flygtninge i landets kommuner. Efter introduktionsperioden kan flygtninge frit flytte til andre kommuner. I 2020 blev i alt 489 nyankomne flygtninge boligplaceret i landets forskellige kommuner.

Flygtninge kan søge om at få deres ægtefælle/samlever og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til voksne flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark.

Ja, omkring halvdelen af verdens flygtninge er børn og unge under 18 år, der flygter med eller uden deres forældre. Og hvert år kommer der også børn og unge under 18 år til Danmark uden deres forældre som uledsagede mindreårige asylansøgere. Der var i 2020 161 uledsagede mindreårige børn, der søgte asyl i Danmark. De kom primært fra Marokko (63), Syrien (21), Algeriet (19) og Afghanistan (17). Siden 2015 er antallet af uledsagede mindreårige børn, der søger asyl i Danmark faldet år for år - i 2015 søgte 2.144 uledsagede mindreårige asyl i Danmark.

Langt de fleste flygtninge begår ikke kriminalitet. Blandt hele den danske befolkning bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker end ældre, og der er flere mænd end kvinder, der er dømt for kriminalitet - uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlove. Og det gør sig også gældende for flygtninge og indvandrere.

Offentlige myndigheder, kommuner, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge.

Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse altid midlertidig, dvs. tidsbegrænset til at starte med. Den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges hvert eller hvert andet år indtil man opfylder betingelserne for permanent ophold efter tidligst 8 års lovligt ophold i Danmark.

Efter mindst otte års lovligt ophold i Danmark kan flygtninge og andre udlændinge søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold. I særlige tilfælde efter fire år.

Flygtninge kan søge om dansk statsborgerskab efter mindst otte års opholdstilladelse og uafbrudt ophold i Danmark. Flygtninge skal opfylde en række krav og blandt andet have bestået en danskprøve og en prøve om det danske samfund, kultur og historie (indfødsretsprøven) for at blive danske statsborgere. Betingelserne for at få dansk statsborgerskab er ændret flere gange i de senere år – senest i 2021.

Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til deres (oprindelige) hjemland. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. Der er i perioden fra år 2000 til udgangen af 2020 repatrierede mere end 5.000 flygtninge og indvandrere med repatrieringsstøtte fra Danmark.

Den globale flygtningesituation udvikler sig år for år. Der er cirka 82,4 millioner mennesker på flugt verden over (UNHCR 2020). I slutningen af 2020 havde 26,4 millioner forladt deres hjemland og de 20,7 millioner af dem levede under UNHCR's mandat og 5,7 millioner af dem var palæstinensere, der levede under UNRWA's mandat. I slutningen af 2020 var 4,1 millioner ved at søge asyl i et nyt land – såkaldt asylansøgere, og 48 millioner var flygtninge i deres eget land – såkaldt internt fordrevne.

Det gør de også. Langt de fleste flygtninge og internt fordrevne i verden søger tilflugt et andet sted i deres eget land eller i et naboland.

Den globale flygtningesituation er stigende og de krige og konflikter, der driver mennesker på flugt, er komplekse og strækker sig ofte over mange år. Ifølge UNHCR har situationen for knap 4 ud af 5 flygtninge varet i mindst 5 år og for 1 ud 5 flygtninge har den varet i 20 år eller længere. Det betyder også, at flygtninge søger til blandt andet Europa for at få beskyttelse.