Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge?

Flygtninge indgår – som andre borgere i Danmark – i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter. Generelt varierer personers bidrag til den samlede samfundsøkonomi gennem livet, da børn og ældre typisk udgør en udgift, mens personer i den erhvervsaktive alder typisk bidrager positivt til økonomien. Flygtninge bidrager også til samfundsøkonomien ved at betale skat. Samfundets udgifter til for eksempel selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, kontanthjælp, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger blandt andet af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. Erfaringer viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens er relativ lav i de første år i Danmark.

Flygtninges beskæftigelsesfrekvens har derfor betydning for, hvordan flygtninge påvirker samfundsøkonomien på kort og lang sigt. Der findes ikke en samlet aktuel opgørelse over den økonomiske nettoeffekt.

På finansloven afsættes der hvert år midler relateret til udlændinge og integration, herunder flygtninge. De samlede udgifter til indkvartering, drift af asylcentre og underhold af asylansøgere m.v. var 767 mio. kroner i 2020. Herudover er der udgifter til Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen, politiet og andre myndigheder. Når flygtninge har fået opholdstilladelse, så bliver de boligplaceret, og integrationsansvaret overgår til kommunerne. Her er der også udgifter til modtagelse, etablering i bolig, udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, danskundervisning, beskæftigelsesindsatser, sundhedsvæsnet m.m.