Kommer flygtninge i arbejde?

Langt de fleste flygtninge har et stort ønske om at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse hurtigst muligt, når de kommer til Danmark. Mange flygtninge kommer også i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end andre borgere.

De seneste år har vi set en positiv beskæftigelsesudvikling i Danmark, hvor flere flygtninge kommer hurtigere i arbejde end tidligere. Flere forhold bidrager positivt til denne fremgang herunder højkonjunktur, der gør det lettere for flygtninge at finde et arbejde. Politikere, kommuner og virksomheder har også haft et stærkt fokus på at øge beskæftigelsen blandt flygtninge de senere år. Den tidlige virksomhedsrettede indsats ved ankomst i kommunerne har særligt haft effekt i forhold til mænd.

I slutningen af 2020 var 36 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark, heraf 58 pct. af mændene og 19 pct. af kvinderne. Der er stor variation fra kommune til kommune. Det skyldes blandt andet de lokale jobmuligheder, og kommunens evne til at hjælpe flygtninge i arbejde.

Flygtninge kan også have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det er der flere forklaringer på – i nogle tilfælde har flygtninge ikke umiddelbart de faglige kvalifikationer og den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne efterspørger. Nogle flygtninge har også fysiske og psykiske følger af flugten, og de mangler netværk i Danmark. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på det niveau, som arbejdsgivere forventer for at ansætte dem.

Lidt mere end hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af alvorlige oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Nogle traumatiserede og psykisk sårbare flygtninge kan have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job.

I slutningen af 2019 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund på 58 pct. og for personer med dansk oprindelse på 77,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for mænd med ikke-vestlig baggrund var 64,2 pct. og for kvinder med ikke-vestlig baggrund 52,1 pct. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder med dansk oprindelse henholdsvis 78,9 pct. og 76,2 pct. Der er tale om meget sammensatte indvandrergrupper, og der er derfor store forskelle mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande.

Beskæftigelsesfrekvensen er også afhængig af opholdsgrundlag, opholdstid i Danmark, sproglige kompetencer, erhvervserfaring og uddannelsesniveau. Indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia har den laveste beskæftigelse i Danmark. De er ofte kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, hvorfor de ofte har andre udfordringer end arbejdskraftindvandrere.

Beskæftigelsen er generelt højest blandt ikke-vestlige indvandrere herunder flygtninge, der har afsluttet en uddannelse i Danmark sammenlignet med dem, der har taget en uddannelse i udlandet eller ikke har en uddannelse udover grundskolen.