Hvor i Danmark bor flygtninge?

Når flygtninge har fået asyl, afgør Udlændingestyrelsen, hvilken kommune flygtninge skal bo i under den 5-årige introduktionsperiode, hvor kommunen har integrationsansvaret og tilbyder nyankomne flygtninge et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Formålet er en mere ligelig fordeling af flygtninge i landets kommuner. Efter introduktionsperioden kan flygtninge frit flytte til andre kommuner. I 2020 blev i alt 489 nyankomne flygtninge boligplaceret i landets forskellige kommuner.

Kommunen har siden den 1. marts 2019 kun været forpligtet til at anvise en midlertidig bolig til nyankomne flygtninge, men de kan fortsat vælge at anvise en permanent bolig, når det er muligt. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under introduktionsperioden, hvor kommunen har integrationsansvaret – medmindre de flytter, fordi de har fået ordinært arbejde eller på grund af særlige personlige forhold. Hvis flygtninge flytter uden godkendelse af tilflytningskommunen, kan de miste retten beskæftigelsestilbud under selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp.

Pr. 1. juli 2021 var antallet af 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet med under 5 års ophold i Danmark, i alt 7.264 personer.

Pr. 1. juli 2021 boede der i alt 825.080 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket svarer til 14 pct. af befolkningen. Heraf havde 526.692 ikke-vestlig baggrund.

Samlet set bor de fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere i og omkring København og de andre større byer som Aarhus, Odense og Aalborg. Pr. 1. januar 2021 udgjorde indvandrere og efterkommere 21,8 pct. af borgerne i Københavns Kommune. Generelt set er der store forskelle på andelen i de enkelte kommuner – andelen er over 16 pct. i en række af de københavnske forstadskommuner, Aarhus Kommune og Odense Kommune, mens andelen i andre kommuner er omkring landsgennemsnit eller under.

Pr. 1. januar 2018 boede omkring 50 pct. af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i almene boliger og omkring 25 pct. i enfamiliehus som f.eks. parcelhuse. Blandt personer med dansk oprindelse boede cirka 65 pct. i enfamiliehuse og 14 pct. i almene boliger. En stigende andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund bor i enfamiliehuse – og andelen, der bor i almene boliger, faldende. I 2018 boede 10,4 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udsatte boligområder, mens 89,6 pct. boede udenfor de udsatte boligområder.