Hvordan vurderer man, om en person er flygtning?

En asylansøgerens baggrund, identitet og asylmotiv bliver undersøgt under behandlingen af asylansøgningen – også kaldet asylproceduren. Politiet foretager den første registrering og søger samtidig på fingeraftryk for at se, om ansøgeren har fået taget fingeraftryk i et andet europæisk land før Danmark. Asylansøgeren vil herefter blive tilbudt at udfylde et asylskema, inden ansøgeren bliver indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Her vil asylansøgeren blive hørt om identitet, personlige forhold, asylmotiv og rejserute.

Hvis en asylansøger er registreret eller har opholdstilladelse i et andet europæisk land (EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein) kan Udlændingestyrelsen beslutte, at hun eller han skal sendes dertil. Ansøgeren kan klage til Flygtningenævnet. Det kaldes Dublin- eller afvisningsproceduren. Eller Udlændingestyrelsen kan beslutte, at ansøgningen skal realitetsbehandles i Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om asyl eller afslag efter første samtale, men de fleste kommer til mindst to samtaler med tolk. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland.

Oplysningerne fra de to samtaler og asylskemaet bliver sammenholdt med den viden, som Udlændingestyrelsen har om situationen i hjemlandet og Flygtningenævnets praksis. Udlændingestyrelsen vurderer om asylansøgeren risikerer at blive udsat for konkret individuel forfølgelse og opfylder betingelserne i FN's Flygtningekonvention eller om asylansøgeren opfylder betingelserne for at opnå beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus. Vurderingen af troværdighed er også en vigtig del af en afgørelse om asyl. Ofte meddeles der afslag på asyl, fordi myndighederne vurderer, at ansøgerens forklaring ikke er troværdig.

Afslag på asyl påklages automatisk til Flygtningenævnet, men pr. 1. juni 2021 trådte en ny hjemrejselov i kraft. Det betyder, at den automatiske klage udsættes i 14 dage. Udsættelsen kaldes en ’tænkepause’ og indenfor denne såkaldte ”tænkepause” på 14 dage, efter modtagelse af afslag på asyl, kan en asylansøger frafalde sin asylsag og dermed muligheden for at klage til Flygtningenævnet og til gengæld modtage en kontantbonus. Hvis den pågældende ikke gør brug af denne mulighed, så bliver afslaget fortsat automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. Man har ret til gratis hjælp fra en advokat. Asylansøgere, der får afslag på asyl i Udlændingestyrelsen, kan efterfølgende meddeles asyl i Flygtningenævnet, hvis nævnet omgør Udlændingestyrelsens afgørelse. Omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet var på 20 pct. i 2020.

Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i ”åbenbart grundløs”-proceduren. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i DRC Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i denne vurdering, giver Udlændingestyrelsen afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Hvis DRC Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure for behandling af en asylansøgning.

Asylansøgere er som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet af udlændingemyndighederne.