Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse?

Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse altid midlertidig, dvs. tidsbegrænset til at starte med. Den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges hvert eller hvert andet år indtil man opfylder betingelserne for permanent ophold efter tidligst 8 års lovligt ophold i Danmark.

• En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning kan miste opholdstilladelsen og blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis årsagen til opholdet i Danmark ændrer sig. Hvis en flygtning ikke længere har behov for beskyttelse, fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig, kan opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget. Familiesammenførte ægtefæller kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet opløses eller hvis ægtefællen mister sin opholdstilladelse, fordi de danske myndigheder vurderer, at vedkommende ikke længere er i risiko i hjemlandet.

Hvis det opdages, at en flygtning har fået opholdstilladelse på falsk grundlag, så kan opholdstilladelsen også blive inddraget eller nægtet forlænget. Og hvis en flygtning rejser på ferie eller andet kortvarigt ophold i sit hjemland, vil Udlændingestyrelsen undersøge om der ikke længere er behov for beskyttelse i Danmark.

Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet tager stilling til, om flygtninges eller familiesammenførtes opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget.

• Pr. 1. marts 2019 trådte en ny lov i kraft, som betyder, at alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er givet med henblik på midlertidigt ophold. Det betyder også, at udlændingemyndighederne fremover vil have større fokus på ikke at forlænge eller inddrage opholdstilladelsen, hvis den enkelte flygtning ikke længere har behov for beskyttelse. De vil vurdere, om den enkelte flygtning ikke længere er i fare i sit hjemland. Inddragelse eller manglende forlængelse af en opholdstilladelse vil altid tage udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes situation. Myndighederne vil i mindre grad end tidligere være forpligtede til at tage hensyn til den enkelte flygtninges tilknytning til Danmark. Men hver enkelt sag om inddragelse og nægtelse af forlængelse skal stadig afgøres i forhold til Danmarks internationale forpligtelser dvs. de konventioner vi har underskrevet. Danskkundskaber, arbejde, uddannelse, familie og anden tilknytning til Danmark spiller derfor fortsat en rolle for muligheden for at blive i Danmark.

Den nye lov ændrer ikke på, hvornår man har mulighed for at søge om permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab (se spørgsmål 20 og 21).

• Efter fire års opholdstilladelse i Danmark kan flygtninge stemme og opstille ved kommunalvalg – også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret til folketingsvalg kræver dansk statsborgerskab.

• En flygtning, som begår kriminalitet kan udvises. Jo længere tid en flygtning har boet i Danmark, jo grovere kriminalitet og højere straf skal der til for at blive udvist. Hvis en udvist risikerer forfølgelse i hjemlandet, bliver personen boende i Danmark på såkaldt tålt ophold. Det vil sige, at opholdstilladelsen bliver inddraget, og personen mister de fleste rettigheder. I de senere år er der sket en skærpelse af reglerne for udvisning ved kriminalitet, og flere er blevet udvist.