Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge?

Flygtninge indgår – som andre borgere i Danmark – i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter. Generelt varierer personers bidrag til den samlede samfundsøkonomi gennem livet, da børn og ældre typisk udgør en udgift, mens personer i den erhvervsaktive alder typisk bidrager positivt til økonomien. Flygtninge bidrager også til samfundsøkonomien ved at betale skat.

• Samfundets udgifter til for eksempel selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger blandt andet af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. Erfaringer viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens er relativ lav i de første år i Danmark. Flygtninges beskæftigelsesfrekvens har derfor betydning for, hvordan flygtninge påvirker samfundsøkonomien på kort og lang sigt. Der findes ikke en samlet aktuel opgørelse over den økonomiske nettoeffekt.

• På finansloven for 2020 er der forskellige udgiftsposter relateret til udlændinge og integration, herunder flygtninge. Det fremgår, at de samlede udgifter til indkvartering og underhold af asylansøgere mv. forventes at være omkring 851,9 mio. kroner til bl.a. drift af asylcentre og kontante ydelser til asylansøgere. Dette tal bygger på en prognose for det forventede antal af asylansøgere for 2020. Herudover er der udgifter til Udlændingestyrelsen, politiet og andre myndigheder. Når flygtninge har fået opholdstilladelse, så bliver de boligplaceret og integrationsansvaret overgår til kommunerne, hvor der er udgifter til modtagelse, etablering i bolig, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, danskundervisning, beskæftigelsesindsatser, sundhedsvæsnet m.m.