Vores arbejde
Det nytter
• Man skal bestå prøven på Danskuddannelse 3 eller tilsvarende. Flygtninge bestemmer ikke selv placeringen på danskuddannelse, som afgøres ud fra sproglige forudsætninger samt skole- og uddannelsesbaggrund. Der var 19.733 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 3. kvartal 2019, der var omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, modtog selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og var i gang med danskundervisningen. Kursisterne på danskuddannelserne fordelte sig med 54 pct. på Danskuddannelse 1, 43 pct. på Danskuddannelse 2 og 3 pct. på Danskuddannelse 3.
• For at blive dansk statsborger skal man også have permanent opholdstilladelse, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Ansøgere skal også være selvforsørgende de seneste 2 år og må højest have modtage offentlige ydelser i 4 måneder inden for de seneste 5 år. Pr. 1. januar 2019 skal ansøgere desuden deltage i en kommunal grundlovsceremoni som sidste krav inden statsborgerskabet kan tildeles.
• Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der skal have dansk statsborgerskab. Det sker ved vedtagelse af en særskilt lov. Udlændinge- og Integrationsministeriet indstiller de ansøgere, der opfylder kravene til optagelse på et lovforslag om meddelelse af indfødsret. Lovforslag om indfødsret fremsættes i Folketinget to gange om året – typisk i april og oktober. Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge har de samme rettigheder og forpligtigelser som indfødte danskere. Pr. 1. januar 2018 har 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere fået dansk statsborgerskab.
• Pr. 1. september 2015 kan man have dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det betyder, at en udenlandsk statsborger ikke skal løses fra andet statsborgerskab for at blive statsborger i Danmark.
• Flygtninge uden dansk statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige. De kan derudover have problemer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU.