Hvordan vurderer man, om en person er flygtning?

En asylansøgerens baggrund, identitet og asylmotiv bliver undersøgt under behandlingen af asylansøgningen – også kaldet asylproceduren. Politiet foretager den første registrering og søger samtidig på fingeraftryk for at se, om ansøgeren har fået taget fingeraftryk i et andet europæisk land før Danmark. Asylansøgeren vil herefter blive tilbudt at udfylde et asylansøgningsskema, inden ansøgeren bliver indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Her vil asylansøgeren bliver hørt om identitet, personlige forhold, asylmotiv og rejserute.

• Herefter tager Udlændingestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark eller behandles i et andet Dublin-land. Hvis ansøgningen bliver behandlet i Danmark, vil asylansøgeren normalt blive indkaldt til anden samtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland.

• Oplysningerne fra de to samtaler og asylskemaet bliver sammenholdt med den viden, som Udlændingestyrelsen har om situationen i hjemlandet og Flygtningenævnets praksis. Udlændingestyrelsen vurderer om asylansøgeren risikerer at blive udsat for konkret individuel forfølgelse og opfylder betingelserne i FN´s Flygtningekonvention eller om asylansøgeren opfylder betingelserne for at opnå beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus. Vurderingen af troværdighed er også en vigtig del af en afgørelse om asyl. Ofte meddeles der afslag på asyl, fordi myndighederne vurderer, at ansøgerens forklaring ikke er troværdig.

• Afslag på asyl ankes automatisk til Flygtningenævnet, med mindre sagen er behandlet i den såkaldte ”åbenbart grundløs”procedure. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. I 2018 omgjorde Flygtningenævnet 17 pct. af Udlændingestyrelsens afslag på asyl mod 19 pct. i 2017, 20 pct. i 2016 og 21 pct. i 2015.

• Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i ”åbenbart grundløs”-proceduren. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i DRC Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i, at ansøgningen er åbenbart grundløs, giver Udlændingestyrelsen afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Hvis DRC Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure for behandling af en asylansøgning, hvor et eventuelt afslag vil blive anket til Flygtningenævnet.

• Asylansøgere er som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet af udlændingemyndighederne.