Kan alle søge asyl i Danmark?

Alle udlændinge, som kommer til eller opholder sig i Danmark, kan søge om asyl og betegnes spontane asylansøgere. Men langt fra alle kan få deres asylsag behandlet her i landet. Politiet registrerer alle asylansøgere og tager foto og fingeraftryk (biometri). Politiet laver også en søgning af den pågældendes fingeraftryk i Eurodac, som er et fælles europæisk fingeraftryksregister. Herefter indkvarteres asylansøgeren som udgangspunkt på et asylcenter. Udlændingestyrelsen har ansvaret for behandlingen af ansøgninger om asyl, og Flygtningenævnet er klageinstans.

• Nogle asylansøgere er på deres vej til Danmark kommet igennem og blevet registreret i et sikkert land – dvs. et land, hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendt tilbage. De kan derfor i nogle situationer sendes tilbage til dette sikre land. EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein har indgået en aftale, Dublinforordningen, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af de lande, kun behandles i ét land. Det er ofte det første land inden for EU’s grænser, som asylansøgere har gennemrejst og er blevet registreret i. Hvis de bevæger sig videre rundt i EU og de andre lande, der er med i aftalen, uden at have opnået asyl, sendes de derfor som udgangspunkt tilbage til det første land. Med henvisning til Dublinforordningen anmodede Danmark i 2018 andre Dublin-lande om at tage 1.018 asylansøgere retur og behandle deres sag.

• Mange flygtninge ankommer til EU over Middelhavet til Italien, Grækenland eller Spanien. I marts 2016 indgik EU og Tyrkiet en aftale om tilbagesendelse og genbosætning af asylansøgere. Antallet af flygtninge og indvandrere, som kom til EU ad den vej, faldt markant de følgende år. Det tyrkiske parlament meddelte dog i februar 2020, at man ikke længere vil stoppe asylansøgere og migranter, der vil forlade Tyrkiet for at tage til EU med mindre den oprindelige aftale genforhandles.

• I 2019 søgte 2.716 personer asyl i Danmark, hvilket er det laveste antal siden 2008 og et fald på 24 pct. på ét år. De største grupper af asylansøgere var fra Syrien (493), Eritrea (486), statsløse (204), Somalia (166), Marokko (157) og Iran (135). Til sammenligning var antallet af asylansøgere de foregående år - 2018 (3.559), 2017 (3.500), 2016 (6.266) og 2015 (21.316).

• Der er på samme måde en stor variation i antallet af tildelte opholdstilladelser på asylområdet de senere år. I 2019 fik 1.783 personer asyl. Til sammenligning fik i alt 1.652 personer asyl i 2018, 2.750 i 2017, 7.493 i 2016 og 10.849 i 2015.

• Udlændingestyrelsen anerkendte 57 pct. af alle asylansøgninger i 2019. Til sammenligning var det 56 pct. i 2018, 36 pct. i 2017, 72 pct. i 2016 og 85 pct. i 2015. Denne ændring fra år til år skyldes først og fremmest de lande asylansøgere kommer fra det pågældende år – men også de eventuelle praksisændringer i Udlændingestyrelsen. I 2019 var anerkendelsesprocenten højest i forhold til asylansøgere fra Syrien og Eritrea.