Kommer flygtninge i arbejde?

Langt de fleste flygtninge har et stort ønske om at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse hurtigst muligt, når de kommer til Danmark. Mange flygtninge kommer også i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end andre borgere. De seneste år har vi set en positiv beskæftigelsesudvikling i Danmark, hvor flere flygtninge er kommet hurtigere i arbejde end tidligere. Flere forhold bidrager positivt til denne fremgang herunder højkonjunktur, der gør det lettere for flygtninge at finde et arbejde. Politikere, kommuner og virksomheder har også haft et stærkt fokus på at øge beskæftigelsen blandt flygtninge de senere år. Den tidlige virksomhedsrettede indsats ved ankomst i kommunerne har særligt haft effekt i forhold til mænd.

I slutningen af 2019 var 42 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark, heraf 61 pct. af mænd og 20 pct. af kvinder. Der er stor variation fra kommune til kommune - ligesom der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at hjælpe flygtninge i arbejde.

• Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det er der flere forklaringer på – i nogle tilfælde har flygtninge ikke umiddelbart de faglige kvalifikationer og den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne efterspørger. Nogle flygtninge har også fysiske og psykiske følger af flugten, og de mangler netværk i Danmark. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på det niveau, som arbejdsgivere forventer for at ansætte dem.

• Lidt mere end hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Nogle traumatiserede og psykisk sårbare flygtninge kan have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job.

• I slutningen af 2018 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund henholdsvis 62 pct. for mænd og 50 pct. for kvinder, hvor det tilsvarende tal for mænd med dansk oprindelse var 79 pct. for mænd og 76 pct. for kvinder. Beskæftigelsesfrekvensen for vestlige indvandrere var henholdsvis 71 pct. for mænd og 63 pct. for kvinder. Der er tale om sammensatte indvandrergrupper, og der er derfor store forskelle mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Beskæftigelsesfrekvensen er også afhængig af opholdsgrundlag, opholdstid i Danmark, uddannelsesniveau og om uddannelsen er taget i Danmark. Indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia har den laveste beskæftigelse i Danmark.

• Blandt ikke-vestlige indvandrere, herunder flygtninge er beskæftigelsen generelt højest blandt dem, der har afsluttet en uddannelse i Danmark sammenlignet med dem, der har taget en uddannelse i udlandet eller ikke har en uddannelse udover grundskolen.