DRC Dansk Flygtningehjælp tilbyder kurser, informationsmøder og oplæg om repatriering for kommunale medarbejdere, organisationer, frivillige foreninger og andre, som ønsker at vide mere om repatriering. Send en mail til Repatrieringsteamet [email protected] hvis du ønsker at arrangere et foredrag eller informationsmøde om repatriering. Du kan også udfylde kontaktformularen som du kan finde nede på denne side.
DRC Dansk Flygtningehjælp har udarbejdet pjecer, rapporter, film mm. om og for flygtninge og indvandrere, der overvejer - eller har besluttet sig for - at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Informationsmaterialet findes her.
Repatrieringslovens formål er todelt:
1) at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere og 2) at støtte udlændinges repatriering (Repatrieringslovens § 1).
Repatriering forstås i denne lov som "udlændinges frivillige tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl" (Repatrieringslovens § 2).
Et hjemland er det land, hvor en person er født, eller hvortil den pågældende har statsborgerskabsmæssig tilknytning. Der er tale om et tidligere opholdsland, hvis pågældende person forud for indrejsen i Danmark, har haft lovligt ophold i det tidligere opholdsland i minimum tre år. Derudover er det en betingelse for at få repatrieringshjælp til et tidligere opholdsland, at pågældende person, kan få en opholdstilladelse der er gyldig i minimum to år med mulighed for forlængelse.
Du kan læse om repatrieringsloven her.
Repatrieringsloven giver mulighed for at støtte flygtninge, indvandrere og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab der ønsker at vende permanent tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.
Udlændinge-og Integrationsministeriet har uddelegeret opgaven med at rådgive udlændinge der overvejer at vende tilbage til deres hjemland/tidligere opholdsland, til DRC Dansk Flygtningehjælp – foreløbig frem til udgangen af 2022.
I DRC Dansk Flygtningehjælp varetager vi den indledende rådgivning, mens kommunen tager over, når den økonomiske støtte skal bevilges og de praktiske forhold skal afklares såsom rejse, evt. transport af ejendele og indkøb af medicin.
Som sagsbehandler får du brug for at kigge i den årlige vejledning om satsreguleringer, når du skal finde de relevante takster for repatrieringsstøtten tabel 7 (se den på retsinformation.dk).
Vi oplyser også om de konkrete støttemuligheder i hver enkelt sag, når vi efter en individuel rådgivningssamtale sender en anmodning om behandling af en repatrieringssag videre til den relevante sagsbehandler i bopælskommunen.
Du kan se satserne for støtte her
Udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv, har endvidere mulighed for at søge om løbende månedlig bistand. Støtten kan enten søges for 5 år eller som en livslang månedlig ydelse. En række betingelser skal dog være opfyldt for at man kan modtage reintegrationsbistand:
Efter den individuelle rådgivning med DRC Dansk Flygtningehjælps repatrieringsteam, og såfremt udlændingen ønsker det, vil et brev med en repatrieringssag blive sendt til udlændingens bopælskommune. Brevet er udgangspunktet for sagsbehandlingen og henviser til relevante bekendtgørelser og bestemmelser i repatrieringsloven. Sagsbehandleren i kommunen vil behandle ansøgningen og herunder lave en vurdering af husstandens aktuelle økonomiske situation. Såfremt der bevilliges støtte, hjælper kommunen med de praktiske forhold såsom rejse, evt. transport af ejendele og indkøb af medicin. Alle kommunens udgifter i forbindelse med repatrieringssager refunderes af staten.
DRC Dansk Flygtningehjælp har udarbejdet en håndbog til sagsbehandlere om repatriering. Håndbogen er tænkt som et praktisk værktøj til sagsbehandlere, som skal behandle en egentlig ansøgning om støtte efter repatrieringsloven. Baggrunden for materialet i håndbogen er vores daglige kontakt med sagsbehandlere fra alle landets kommuner i forbindelse med gennemførelsen af konkrete repatrieringssager. Du kan downloade håndbogen her
Styrelsen for International rekruttering og Integration (SIRI) har udarbejdet en FAQ med en række spørgsmål og svar, som kommunerne løbende har rejst over for SIRI. FAQ ‘en bliver løbende opdateret og kan findes på integrationsviden.dk.
Nederst på denne side finder du som sagsbehandler nyttige blanketter til behandling af ansøgninger efter repatrieringsloven. Her finder du også håndbogen til sagsbehandlere om repatriering.
Du kan også orientere dig i Udlændinge- og Integrationsministeriets "Vejledning til repatrieringsloven" fra 2021. Vejledningen fortæller meget udførligt om lovens enkelte paragraffer og deres fortolkninger.
Du kan læse vejledningen her
Udlændinge- og Integrationsministeriet har derudover et helt område på deres hjemmeside med information om repatrieringsindsatsen.
Læs mere på ministeriets hjemmeside her
Udlændinge-og Integrationsministeriet
Håndbog til sagsbehandlere om repatriering
Februar 2022
577,1 kb
Håndbogen er tænkt som et praktisk værktøj til sagsbehandlere, som skal behandle en egentlig ansøgning om støtte efter repatrieringsloven.
Erklæring om repatriering - ingen fortrydelsesret
Erklæring om repatriering - ingen fortrydelsesret
Februar 2022
75,2 kb
Erklæring om repatriering - fortrydelsesret 12 mdr
Erklæring om repatriering - fortrydelsesret 12 mdr
Februar 2022
75,2 kb
Erklæring om repatriering- fortrydelsesret 24 mdr
Erklæring om repatriering- fortrydelsesret 24 mdr
Februar 2022
59,8 kb
Vejledning til kommuner Repatrieringsproces for dobbelte danske statsborgere
Vejledning til kommuner Repatrieringsproces for dobbelte danske statsborgere
November 2020
216,8 kb
Erklæring om repatriering - dansk statsborger
Erklæring om repatriering - dansk statsborger
November 2020
50,9 kb
Denne erklæring udfyldes efter dokumentation på ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab
Erklæring om betinget løsning fra dansk statsborgerskab
Erklæring om betinget løsning fra dansk statsborgerskab
November 2020
87 kb
Denne erklæring udfyldes inden udrejsen fra Danmark.
Indberetning af afgørelse om hjælp til repatriering
Indberetning af afgørelse om hjælp til repatriering
Februar 2022
65,1 kb
Ansøgning om løsning fra dansk statsborgerskab
Ansøgning om løsning fra dansk statsborgerskab
Februar 2022
4,1 mb