Hvem er vi?
DRC Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivninger har igennem 25 år tilbudt frivillig baseret rådgivning til flygtninge og indvandrere i juridiske spørgsmål. Vi har i dag Frivilligrådgivninger i 7 større og mindre byer i Danmark bemandet med frivillige jurister, socialrådgivere og andre med samfundsvidenskabelig baggrund. I rådgivningerne tilbydes gratis, uvildig og tværfaglig rådgivning baseret på principper om gensidig respekt, aktiv inddragelse og hjælp-til-selvhjælp.
Vores Rådgivningsfaglige konsulent i København går på barsel 6. juni 2025, og derfor søger vi en barselsvikar på 20 timer om ugen, der sammen med vores to rådgivningsfaglige konsulenter i Århus og Odense, kan supportere rådgivningsindsatsen fagligt og organisatorisk.
Vi oplever at kompleksiteten i henvendelserne er steget markant over de seneste år. Dette stiller stadig større krav til de frivillige rådgiveres kompetencer, og dermed til opgaven med at opkvalificere og understøtte rådgivernes indsats. Du forventes at indgå i det eksisterende teamsamarbejde, med fokus på at varetage de nære driftsopgaver i rådgivningerne i København og Ringsted.
Dine opgaver
Vi kan tilbyde dig et spændende og dynamisk job, hvor du vil blive en del af et rådgivningsteam på 4 konsulenter, der alle arbejder for at sikre den faglige kvalitet i Frivilligrådgivningerne. Du vil samtidig blive en del af DRC Integration og forankret i Frivillig, der har konsulenter på tværs af landet. Du skal være fysisk til stede i Frivilligrådgivningens åbningstid på Hejrevej, København NV, onsdage kl. 17.00 – 20.00 og torsdage kl. 13.00 – 16.00. Du skal desuden være tilgængelig i Rådgivningens telefontid mandage mellem 10.00 – 12.00.
Som rådgivningsfaglig konsulent, er dine ansvarsområder, at
- besvare henvendelser fra rådsøgende, der ringer i Frivilligrådgivningens telefoniske åbningstid
- booke tid til rådsøgende eller så vidt muligt henvise til andre rådgivningstilbud
- udarbejde en sagsfremstilling af de enkelte sager forud for rådgivningssituationen
- sende reminder til rådsøgende om tid og sted for rådgivningen
- holde sig ajour med udviklingen på udlændingeretsområdet, herunder særligt familiesammenføring, permanent ophold og indfødsret
- afholdelse af kurser til de frivillige rådgivere, så de til enhver tid er fagligt opdateret
- løbende sparring med de frivillige rådgivere
Din profil
- Du er jurist eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund med relevant erfaring fra juridisk arbejde
- Erfaring med rådgivning og vejledning
- Du har erfaring med eller kendskab til familiesammenføringsregler, permanent opholdstilladelse og statsborgerskab
- Du har arbejdet med udlændingeret
- Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med frivilligt arbejde
- Du er fleksibel og i stand til at arbejde eftermiddag/aften efter behov
Du bliver en del af et team, der har kontor i hver sin landsdel, og det er derfor nødvendigt, at du trives med at arbejde selvstændigt og er i stand til at strukturere din egen hverdag. Det forventes desuden, at du har,
- Gode samarbejdsevner og selvstændighed i opgaveløsningen
- Gode formidlings- og kommunikationsevner, og kan omsætte jura til konkret og brugbar viden for både de frivillige rådgivere og de flygtninge, der kommer i rådgivningen
Alle ledere og medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp skal desuden besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.
Vi tilbyder
- Arbejdstiden er 20 timer om ugen
- Tiltrædelse 26. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter
- Fratrædelse 31. december 2025 med mulighed for forlængelse
- Arbejdssted Hejrevej 26, København NV. Fra efteråret 2025 vil arbejdsstedet være Lyngbyvej 100
- Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Dansk Flygtningehjælp og relevant faglig organisation
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Chef for Frivillig i DRC Dansk Flygtningehjælp, Lone Tinor-Centi (tlf. 4018 0632) eller Rådgivningsfaglige konsulent Charlotte Krogager Nielsen (tlf.: 5219 9542), hvis du søger flere oplysninger om stillingen.
Ansøgningsproces
Din ansøgning med CV, mærket ”Rådgivningsfaglig konsulent” skal være os i hænde senest 11. april 2025 via vores online-ansøgningssystem på www.flygtning.dk under Stillinger/Ledige stillinger/Rådgivningsfaglig konsulent.
Vi afholder samtaler den 23. april hos DRC Danske Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K.
Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær samarbejdsorganisation, der bistår med løsninger på flygtningeområdet såvel internationalt som nationalt, vejleder i asylspørgsmål og samarbejder med frivillige i lokalsamfundet.
Working at DRC
Help applying
DRC as an employer
Founded in 1956, DRC Danish Refugee Council is Denmark’s largest, and a leading international NGO. We have continuously been ranked as one of the best NGOs in the world - and are one of the few with a specific expertise in forced displacement. In over 40 countries, we protect, advocate and build sustainable futures for refugees and other displacement-affected people and communities.
By working in DRC, you will be joining a global workforce of around 8000 employees. We pride ourselves on our:
- Professionalism, impact & expertise
- Humanitarian approach & the work we do
- Purpose, meaningfulness & own contribution
- Culture, values & strong leadership
- Fair compensation & continuous development
DRC’s capacity to ensure the protection of and assistance to refugees, IDP’s and other persons of concern depends on the ability of our staff to uphold and promote the highest standards of ethical and professional conduct in relation DRC’s values and Code of Conduct, including safeguarding against sexual exploitation, abuse and harassment. DRC conducts thorough and comprehensive background checks as part of the recruitment process.
Danish Refugee Council is an equal opportunity employer and we consider all applicants based on individual merit and qualifications, regardless of personal characteristics or attributes. We are committed to increasing the diversity of our workforce, aiming for a 50% balance of men and women in management roles and ensuring that at least 50% of management roles are filled by national staff. We recognize that a diverse and inclusive team is crucial for achieving our organizational goals and making a positive impact on the communities we serve.