Info
Asylafdelingen søger en dygtig hjemrejserådgiver med indgående kendskab til asylsystemet i Danmark og stærke rådgivningskompetencer
DRC Dansk Flygtningehjælp søger en ny kollega med stor rådgivningserfaring til at varetage uvildig rådgivning af afviste asylansøgere om muligheder for hjemrejse og reintegrationsstøtte. Rådgivningen af afviste asylansøgere tager udgangspunkt i den enkelte asylansøgers situation og behov, herunder at der er meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark, og at den afviste asylansøger har fået en udrejsefrist og skal forlade Danmark. Vi søger derfor en hjemrejserådgiver, der er dygtig til at formidle og evner at etablere en konstruktiv og empatisk rådgivningsrelation, hvor den afviste asylansøger føler sig hørt og i stand til at træffe en oplyst, informeret beslutning om sin fremtid.
Dine primære arbejdssteder vil være vores kontor på Lyngbyvej 100 København Ø, Udrejsecenter Avnstrup (ca. en dag ugentligt) og i mindre omfang Udrejsecenter Sjælsmark. Derudover vil der være rejseaktivitet med besøg til opholdscentre og Udrejsecenter Kærshovedgård 4-6 gange årligt. Endvidere vil der jævnligt være besøg i fængsler i alle dele af landet.
Dine opgaver
Dine primære opgaver vil bestå i at yde råd og vejledning til asylansøgere med fokus på at støtte dem i at skabe afklaring om deres fremtidige muligheder, herunder rådgivning om mulig tilbagevenden til hjemlandet. Du kommer til at:
- Varetage rådgivningsforløb med asylansøgere vedrørende hjemrejse og reintegrationsstøtte efter endeligt afslag på asyl. Rådgivningerne vil som udgangspunkt foregå på udrejsecentre, på opholdscentre, i fængsler og arresthuse, på Lyngbyvej samt på video, telefon og digitale medier.
- Varetage tidlig informationsindsats på opholdscentre rundt om i landet for at informere om rådgivningstilbud i tilfælde af afslag på asyl. Der må påregnes en del rejser til asylcentre i hele landet, herunder flere samlede arbejdsdage ca. hver anden måned.
- Være landeansvarlig for en række lande med reintegrationspartnere, hvilket indebærer, at du blandt andet forud for en udrejse vil skulle forberede den afviste asylansøger bedst muligt på processen efter hjemvenden, herunder evt. påbegynde udviklingen af en reintegrationsplan samt koordinere og forventningsafstemme med reintegrationspartneren. Derudover forventes du i et vist omfang at skulle følge op med den hjemvendte og med reintegrationspartneren for at afklare eventuelle spørgsmål, sikre at den hjemvendte tager kontakt til reintegrationspartneren, mv.
- Varetage en professionel og samarbejdsorienteret dialog med reintegrationspartnere med henblik på koordinering af reintegrationsforløb samt sikring af løbende opfølgning og kvalitet.
- Indgå i dialog og koordinere med Hjemrejsestyrelsen i relation til rådgivnings- og reintegrationsforløb.
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant faglig uddannelse som f.eks. socialrådgiver eller lign, men din specifikke uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da du kommer til at indgå i et stærkt tværfagligt team, hvis faglige baggrunde spænder bredt fra socialrådgivere til blandt andet kandidater i Arabisk og Afrikastudier. Vigtigst er, at du har erfaring med rådgivning og trives med det personlige møde med mennesker i sårbare situationer.
Alle medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.
Vi forventer desuden, at:
- Du har betydelig rådgivningserfaring fra arbejdet med afviste asylansøgere eller andre personer i sårbare eller kriseprægede situationer.
- Du besidder en naturlig empatisk indlevelsesevne og formår på samme tid at styre en samtale.
- Du har et indgående kendskab til asylsystemet i Danmark, og det er også en fordel, hvis du har kendskab til udlændingeretten.
- Du er god til at motivere, skabe kontakt og tillid.
- Du er robust og mestrer anerkendende grænsesætning og konfliktnedtrapning.
- Du har gode kommunikationsevner – du skal kunne forklare dig tydeligt til flere typer modtagere både skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
- Du er vant til at kommunikere ved hjælp af tolk.
Du er god til at målrette din kommunikation og indgå i konstruktiv og professionel dialog med forskellige aktører, herunder de danske myndigheder og reintegrationspartnere rundt om i verden.
Som person mestrer du at arbejde selvstændigt og alligevel være en del af teamet. Du er struktureret og kan vurdere og prioritere dine opgaver og din indsats både fagligt og ressourcemæssigt.
Vi tilbyder
En inspirerende og aktiv arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kolleger. En afdeling præget af åbenhed, fleksibilitet, selvstændighed, medindflydelse og et uformelt arbejdsmiljø med både respekt og humor.
Stilling: Barselsvikariat
Startdato: 1. marts 2026 eller tidligere til 31. december 2026 med mulighed for forlængelse.
Arbejdstid: 37 timer om ugen.
Arbejdssteder: Lyngbyvej 100, København Ø og Udrejsecenter Avnstrup i Hvalsø samt Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm.
Løn og ansættelsesvilkår: Vilkår er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og Dansk Socialrådgiverforening.
Da der er en del rejseaktivitet, er det en forudsætning, at du har kørekort.
Ansøgningsproces
Stillingen kan kun søges online på www.drc.ngo under Ledige Stillinger.
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Bettina Chu på tlf. 33735219 for flere oplysninger om stillingen.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 14. januar 2027. Vi screener ansøgningerne løbende, og samtaler forventes afholdt i uge 4 på vores hovedkontor på Lyngbyvej.
Working at DRC
Help applying
DRC as an employer
Founded in 1956, DRC Danish Refugee Council is Denmark’s largest, and a leading international NGO. We have continuously been ranked as one of the best NGOs in the world - and are one of the few with a specific expertise in forced displacement. In over 30 countries, we protect, advocate and build sustainable futures for refugees and other displacement-affected people and communities.
By working in DRC, you will be joining a global workforce of over 6,000 employees. We pride ourselves on our:
- Professionalism, impact & expertise
- Humanitarian approach & the work we do
- Purpose, meaningfulness & own contribution
- Culture, values & strong leadership
- Fair compensation & continuous development
DRC’s capacity to ensure the protection of and assistance to refugees, IDP’s and other persons of concern depends on the ability of our staff to uphold and promote the highest standards of ethical and professional conduct in relation DRC’s values and Code of Conduct, including safeguarding against sexual exploitation, abuse and harassment. DRC conducts thorough and comprehensive background checks as part of the recruitment process.
Danish Refugee Council is an equal opportunity employer and we consider all applicants based on individual merit and qualifications, regardless of personal characteristics or attributes. We are committed to increasing the diversity of our workforce, aiming for a 50% balance of men and women in management roles and ensuring that at least 50% of management roles are filled by national staff. We recognize that a diverse and inclusive team is crucial for achieving our organizational goals and making a positive impact on the communities we serve.