Go to main content
Professionals (EN) Private (EN/DA) Asylum (EN/DA) Integration (DA) Volunteers (DA) Shop (DA)
Danish Refugee Council
Donate
News

Dansk Flygtningehjælp og Ole Kirk’s Fond fornyer langvarigt humanitært samarbejde

Ole Kirk’s Fond bevilliger 20 millioner kroner til DRC Dansk Flygtningehjælps Akutpulje, som kan anvendes i de næste to år, når og hvor krisen rammer.

Posted on 18 Feb 2025

Ole Kirk’s Fond har støttet Dansk Flytgningehjælps Akutpulje siden 2017 og er den første Fond, der indgik samarbejde med Akutpuljen. Med det fornyede humanitære partnerskab får vi yderligere mulighed for hurtigt at kunne yde akut og livsvigtig nødhjælp gennem vores Akutpulje såsom husly, vand, sanitetsydelser og beskyttelse til endnu flere mennesker, når pludselige kriser opstår globalt. 

”I Dansk Flygtningehjælp er vi stolte af vores langvarige nødhjælpssamarbejde med Ole Kirk’s Fond, der har støttet Akutpuljen siden 2017. Fondens kontinuerlige støtte til Akutpuljen gør det muligt for os at reagere hurtigt og levere akut humanitær nødhjælp til nogle af verdens mest sårbare mennesker og i de situationer, hvor der er allermest brug for det,” siger Dansk Flygtningehjælps Generalsekretær, Charlotte Slente. 

Forudsætningen for at sikre akut og livsvigtig humanitær hjælp til børn og familier i krise er hastighed og agilitet. De har brug for hjælpen her og nu. Puljesamarbejdet med DRC er netop med til at sikre det og har en stor værdi for os fordi det muliggør, at vi kan være med til at afhjælpe den ekstremt sårbare situation som de berømte familier står i.

/  Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond

Hjælp til internt fordrevne i den Demokratisk Republik Congo 
Den første akuthjælp under det fornyede partnerskab er allerede sendt afsted til den Demokratiske Republik Congo, der er underlagt en af de alvorligste fordrivelseskriser i verden. Det estimeres, at 400.000 mennesker blev fordrevet fra deres hjem i Nord og Syd Kivu i januar alene, hvoraf 41% er børn i skolealderen.

Med støtten fra Ole Kirk’s Fond kan vi hurtigt give økonomisk støtte til hundredvis af internt fordrevne familier, der lever midt i konflikten og dermed give dem mulighed for at bruge pengene, hvor behovet er størst.

Dansk Flygtningehjælp har været til stede i den Demokratisk Republik Congo siden 2009.

<
18 Feb 2025
Hope in Action: The Transformation of Nairobi’s Young Entrep…
>
18 Feb 2025
The Danish Refugee Council and Ole Kirk’s Fond renew longsta…