Tale til FN’s Sikkerhedsråd af DRC Dansk Flygtningehjælp vedr. DR Congo

Fru Præsident, Deres excellencer,

DRC Dansk Flygtningehjælp har arbejdet i Den Demokratiske Republik Congo i over 16 år, herunder i Nord-Kivu og Ituri-provinserne. Som en humanitær organisation, der har specialiseret sig i hjælpe mennesker, der er tvunget på fulgt, leverer vi også nødhjælp i nabolandene Burundi, Tanzania og Uganda samt i over 40 andre lande.

Massefordrivelse og skyhøje beskyttelsesrisici

Dette års eksplosion af vold i og omkring Goma har forværret den allerede alvorlige humanitære situation i den østlige del af landet og ført til, at 660.000 mennesker er blevet tvunget på flugt. Dette er ud over de 6,7 millioner mennesker, der allerede var fordrevet over hele landet i slutningen af sidste år.

DRC Dansk Flygtningehjælp er blandt de organisationer, der knokler for at hjælpe de mange internt fordrevne, som på vilkårlig vis har søgt sikkerhed siden slutningen af januar. Lejrene for internt fordrevne omkring Goma blev tømt og nedlagt i løbet af 72 timer, hvilket tvang de fordrevne til at vende tilbage til usikre områder eller tage til Goma, hvor de befinder sig uden tag over hovedet, mad eller vand. Med kort varsel blev familier smidt ud af deres midlertidige hjem, tvunget til at forlade området med intet andet end det tøj, de havde på. Næsten halvdelen af de nyligt fordrevne bor nu under provisoriske forhold, herunder i interimistiske lejre, kirker og skoler. Tre nye interimistiske lejre, der huser over 400 husstande, er opstået i udkanten af Goma over de sidste tre uger. Overbefolkning er et problem, og levevilkårene er forfærdelige. Internt fordrevne piger og drenge er traumatiserede. De går ikke i skole og er tvunget til at ty til tiggeri eller lede efter småjobs i bytte for mad. Vi har hørt om piger, der tyer til prostitution for at overleve. Den anden halvdel af de nye internt fordrevne bor hos værtsfamilier i Goma, som ofte ikke har ressourcerne til at forsørge dem.

For lidt over to uger siden talte DRC Dansk Flygtningehjælps medarbejdere på stedet med næsten 400 internt fordrevne fra 11 forskellige interimistiske lejre, og 96 procent af dem svarede, at de ikke føler sig trygge. En person sagde:

"Der er ingen steder at gå hen, den eneste løsning er at blive her og vente på at dø." 

Der er udbredt plyndring, skyderier om natten og vilkårlige anholdelser af mennesker, hvoraf mange fejlagtigt beskyldes for at være tilknyttet væbnede grupper. Der er også rapporter om drenge og mænd, der er blevet tvunget til at tilslutte sig væbnede grupper. Fordrevne mennesker frygter yderligere repressalier, hvis de tvinges til at vende tilbage til der, hvor de kom fra, og oplever afpresning, fysiske overgreb og bortførelser undervejs. Tilstedeværelsen af medlemmer af væbnede grupper i og omkring Goma, såvel som i hele Nord-Kivu, terroriserer de fordrevne. En person fortalte os, at hver morgen, når de vågner, finder de nye lig i gaderne, hvor de opholder sig, og det er aldrig klart, hvem gerningsmændene er. Hvert et skridt er fyldt med fare, da områderne omkring Goma er forurenet med massive mængder af ueksploderet ammunition, hvilket udgør endnu en risiko for dem, der er drevet på flugt og søger sikkerhed.

Seksuel vold er udbredt. I og omkring Goma tilbyder DRC Dansk Flygtningehjælp individuel sagsbehandling til personer, der har oplevet menneskerettighedskrænkelser. Siden volden eskalerede i slutningen af januar, har 98 procent af disse sager omhandlet voldtægt, hvoraf nogle er begået mod piger under 5 år. Hver eneste sag, der handler om børn, har involveret voldtægt. Det understreger de ekstreme risici, som piger og drenge står over for i denne konflikt. Hvor forfærdelige disse tal end er, ved vi, at de kun er en brøkdel af det faktiske antal. De fleste tilfælde ikke bliver rapporteret på grund af frygt for repressalier, stigmatisering og manglende adgang til specialiseret hjælp.

Stigende operationelle begrænsninger for humanitære organisationer

Den humanitære indsats er under ekstremt pres og trusler. Nogle humanitære organisationer frygter repressalier for at yde nødhjælp i områder, der ikke er kontrolleret af regeringen, eller de er usikre på, hvorvidt de stadig må operere der på lovlig vis. Som følge af plyndringer og på grund af lukningen af lufthavnen i Goma, som normalt er et strategisk humanitært knudepunkt i det østlige DR Congo og den vigtigste vej ind i området for humanitære forsyninger, mangler vi brændstof, kontanter og forsyninger. 

Situationen kompliceres yderligere af politisk ustabilitet, da lokale administrative kontorer, som humanitære organisationer samarbejder med, ikke længere er under den congolesiske regerings kontrol. Dette kræver navigation i nye krav og en genforhandling af at få sikker adgang. Banker i Goma er stadig lukkede, hvilket fører til mangel på kontanter og skaber et miljø, hvor mobile vekselerer kan udnytte situationen ved at diktere vilkårlige valutakurser og fastsætte deres egne priser for udbetaling. De pludselige og drastiske nedskæringer i den humanitære bistand til DR Congo, der blev annonceret tidligere i år, som en del af bredere nedskæringer, har yderligere reduceret organisationernes evne til at reagere på den forværrede humanitære situation i den østlige del af DR Congo såvel som i hele landet.  Vi må ikke glemme, at situationen i den nordlige provins Ituri også fortsat er kritisk med begrænset tilstedeværelse af humanitære NGO'er. 

Fordrivelseskrisen forværres og med voksende regionale konsekvenser

DRC Dansk Flygtningehjælp forventer, at flygtningekrisen i DR Congo kun vil blive værre. Vores AI-drevne prognoseværktøj, Foresight, udviklet sammen med IBM, forudser, at DR Congo vil være et af de største fordrivelses-hotspots i det kommende år.

Siden volden eskalerede i januar, er 70.000 flygtninge ankommet til Burundi. Disse ankomster overvælder Burundis eksisterende transitcentre og flygtningelejre, som allerede er fyldt op. I slutningen af februar gennemførte vi en hurtig behovsvurdering langs grænsen mellem DR Congo og Burundi, og den identificerede et akut behov for fødevarehjælp, husly, beskyttelse af børn samt sundhedsmæssig og psykosocial støtte til overlevende efter overgreb i flygtningelejre. Omkring 1.700 congolesere fra Goma er også flygtet til Uganda siden januar. De regionale konsekvenser vil kun blive større, hvis de humanitære behov ikke imødekommes i det østlige DR Congo, og konflikten ikke slutter.

Fred er den eneste holdbare løsning

Medlemmerne af Sikkerhedsrådet og det internationale samfund skal:

1. bruge alle tilgængelige redskaber til at garantere sikker passage og beskyttelse af fordrevne befolkninger i og omkring Goma. Dette omfatter en opfordring til at sætte en stopper for tvangstilbagesendelse af fordrevne mennesker til usikre områder og sikre, at al tilbagevenden sker frivilligt, sikkert og værdigt.
2. sikre uhindret humanitær adgang til fordrevne befolkningsgrupper, herunder i ikke-regeringskontrollerede områder, og at beskyttelse af civile prioriteres i alle indsatser 
3. opfordre alle parter til at finde fredelige midler til at bringe konflikten til ophør, da der ikke findes nogen militære løsninger på denne konflikt, og
4. støtte lokale fredsopbygningstiltag for at genopbygge tillid og social samhørighed blandt lokalsamfund, der er blevet revet fra hinanden efter mange års konflikt. Når forholdene forbedres og giver fordrevne mulighed for frivilligt og sikkert at vende tilbage til deres landsbyer, risikerer de at vende hjem til deres huse og marker, der enten er ødelagte eller beboet af andre, og de vil befinde sig i en svær situation i forsøget på at overleve. Det vil være afgørende at hjælpe dem med at genopbygge deres liv. 

For næsten 70 procent af de internt fordrevne, som DRC Dansk Flygtningehjælp har talt med, er det kun fred, der kan få dem til at føle sig mere trygge. Jeg vil gerne slutte af med ordene fra en af de internt fordrevne, som vi har talt med, og som sagde:

"Vi vil gerne hjem, hvor vi vil være sikre, kan dyrke vores jord og finde mad nok at spise".

Tak.